SAS-fly måtte vende om

Lyt til artiklen

Et SAS-fly med 58 ombordværende på vej til Kaliningrad måtte søndag middag vende om kort efter at være gået på vingerne fra Københavns Lufthavn Kastrup. Bombardierflyet af typen Q-400 havde tekniske problemer og foretog en såkaldt sikkerhedslanding, der forløb uden komplikationer af nogen art, oplyser informationsmedarbejder hos SAS, Thomas Brinch, til Ritzau. »Der var formentlig tale om en teknisk fejl, eller en indikation om en fejl. Alt tyder på, at det var en mindre detalje, og så er det mest hensigtsmæssigt at vende retur og få kigget på tingene fremfor at vente til Kaliningrad, hvor der ikke er den samme tekniske ekspertise«, siger Thomas Brinch. Bombardiermodellen Q-400 tilhører SAS' datterselskab SAS Commuter og er en forholdsvis ny flytype, der typisk flyver på korte og mellemlange distancer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her