Dansk Folkeparti er parat til at lave en pagt om udlændingepolitikken med Venstre, de Konservative og Socialdemokratiet. Ifølge partiformand Pia Kjærsgaard (DF), så er kravet, at der bliver "begrænsninger i antallet" af flygtninge og indvandrere. »Hvis vi skal lave revolutioner, så er det Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der skal være enige«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau. I sidste weekend annoncerede Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, idéen om en udlændinge-pagt. Dengang afviste Pia Kjærsgaard, fordi Venstre ville forsøge at inkludere de Radikale, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i aftalen. De tre midterpartier skal ikke være med, fastslår hun, for så bliver der ingen stramninger. Socialdemokraterne er derimod interessante efter et valg, mener Pia Kjærsgaard. Hvis Nyrup-regeringen mister magten, så slipper socialdemokraterne fri af de Radikale i udlændingepolitikken. Selvom der fortsat er intern splittelse i Socialdemokratiet om indvandrere og flygtninge, så forudser hun, at flertallet af socialdemokraterne vil være interesseret i, at de fire partier giver hinanden håndslag på en aftale.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Debatindlæg af Johanne Poulsen