Venstres folketingsmedlem Jens Rohde fastholder sin beskyldning mod regeringen for at smøre sig til velvilje hos CDs leder, Mimi Jakobsen, ved hjælp af en rammebevilling på 170 mio. kr. til bistandsorganisationen Red Barnet, som hun er formand for. Beskyldningen har fået både Mimi Jakobsen og CDs gruppeformand, Peter Duetoft - som også er formand for finansudvalget - til at fare i flint. Duetoft var onsdag i telefonisk kontakt med Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, men Fogh har valgt ikke at udtale sig om sagen offentligt. Men CDs raseri har ikke fået Jens Rohde til at trække sin beskyldning i land«, siger han til Ritzau. »Jeg synes nøjagtig det samme, som jeg hele tiden har syntes«, siger Rohde, som har kaldt bevillingen for 'det tætteste, man kommer et forsøg fra regeringen på at købe sig til magten efter næste valg'. Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen gør tilsyneladende intet for at stoppe sine partifællers beskyldninger mod regeringen. Det ser heller ikke ud til, at Venstre-formanden internt har forsøgt at standse beskyldningerne. I formiddag havde Jens Rohde ikke hørt noget fra sin partiformand. Den omstridte bevilling blev vedtaget i Folketingets finansudvalg i juli. Også med Venstres stemmer. Kun Dansk Folkeparti og den uafhænginge Kim Behnke stemte imod. Bevillingen er af samme slags, som andre bistandsorganisationer får. Men Red Barnet har tidligere fået nej til en tilsvarende ansøgning med den begrundelse, at organisationen havde for meget rod i regnskaberne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























