Flere tusinde gymnasieelever mødte torsdag eftermiddag op på Rådhuspladsen i København for at demonstrere mod gymnasieskolernes klassekvotienter. De blev støttet i deres protest af Gymnasieskolernes Lærerforenings formand i København, Anette Nordstrøm, som ikke kunne se noget pædagogisk argument for de høje klassekvotienter. »Når man sidder for mange i en klasse, får man ikke noget ud af undervisningen. I virkeligheden er 28 langt mere end der af pædagogiske grunde, bør være i en klasse. Kommer man over de 28, er det simpelthen uacceptabelt«, sagde Anette Nordstrøm. Eleverne på omkring 100 gymnasier boykotter torsdag undervisningen i protest mod for høje klassekvotienter. »Vi ved med sikkerhed, at 100 gymnasier deltager i protestaktionen fra klokken ti torsdag, og vi håber, at endnu flere gymnasier deltager. Det er kun meget få, der har sagt direkte nej,« fortæller formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Bjørn Hansen. Eleverne fra Østre Borgerdyd Gymnasium stoppede trafikken på Dag Hammarskjölds Allé i København i et par minutter torsdag morgen. De fortsatte derefter mod Christiansborg, hvor der vil finde flere happenings sted. Rundt om i landet vil elevrådene på skolerne holde fælleselevrådsmøder for gymnasier i flere amter, og elevrådene arrangerer happenings og demonstrationer for at vise elevernes utilfredshed med, at der på seks-syv gymnasier er klasser med langt flere end 28 elever. Amtsrådsforeningen har givet grønt lys til flere end 28 elever i klasserne, og det vækker modstand hos eleverne, der daglig færdes i klasselokaler, der er bygget til 24 elever.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























