Borgmester i ulovligt parforhold

Lyt til artiklen

Kærlighed kan bringe Bovs borgmester Allan Niebuhr (K) til fald. Kun få måneder før kommunalvalget har en rystet borgmester netop modtaget besked fra Tilsynsrådet om, at hans parforhold med kommunens økonomichef Lone Frandsen er ulovligt. Borgmesteren og økonomichef Lone Frandsen har i månedsvis dannet par privat og har også fælles bolig. Samlivet er imidlertid uforeneligt med jobbet som borgmester, fastslår Tilsynsrådet i følge JydskeVestkysten i dag. Problemet med forholdet er, at det ifølge den kommunale styrelseslov ikke er tilladt for et medlem af økonomiudvalget at danne par med en ansat, der har ledelsesopgaver inden for økonomiudvalgets arbejdsområde. Borgmesteren er født formand for økonomiudvalget. Vil ikke gå eller flytte Allan Niebuhr er dog ikke indstillet på uden videre at efterkomme Tilsynsrådets afgørelse og enten selv gå som borgmester eller finde en anden økonomichef. »Jeg havde regnet med, at Tilsynsrådet havde haft en anden indstilling. Økonomichefen i Bov har ikke reference til borgmesteren, men til kommunaldirektøren. Der er altså et ledelsesniveau imellem os. Det må Tilsynsrådet have overset«, siger Allan Niebuhr, der nu lader det være op til byrådet at beslutte, om afgørelsen skal ankes til Indenrigsministeriet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her