Stadig flere universitetsstuderende føler sig så presset på studiet, at de søger rådgivning og psykologhjælp, skriver Kristeligt Dagblad i dag. Den seneste statistik fra Studenterrådgivningen viser, at 3053 studerende henvendte sig for at få hjælp i 2000. I 1997 var tallet 2068. Mange unge får problemer, fordi de har alt for høje forventninger til dem selv, mener leder af Studenterrådgivningen, Else-Marie Stilling. »Studerende føler sig under stort pres. Og tendensen er, at unge i dag vender det indad mod sig selv, mens det for en generation siden var mere udbredt at give samfundet skylden, hvis der var problemer«, siger hun. Tidligere var det kun 10 pct. af en årgang, der fik en videregående uddannelse. Nu er det 40 pct., og der er planer om at 50 pct. skal have en videregående uddannelse. Else-Marie Stilling forudser, at det vil betyde flere skrøbelige studerende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























