Brugerne af den kollektive trafik i hovedstadsområdet kommer til at betale dyrt for, at amter og kommuner bag Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) op gennem 1990erne har trukket en udliciteringsgevinst på cirka to milliarder kroner ud af busselskabet HT, skriver Berlingske Tidende tirsdag. Milliardgevinsten på busdriften er forsvundet fra HURs budget på trods af flere års passagernedgang. Og nu er citronen presset så hårdt, at udviklingsrådet i år kæmper med et underskud på 106 millioner kroner, som ifølge en genopretningsplan blandt andet skal dækkes via en markant stigning i billetpriserne samt en reduktion af buskørslen i de næste tre år. »Pengene fra udliciteringen er trukket væk fra sektoren, og nu er man kommet under smertegrænsen og tjener ikke nok. Og da den kollektive trafik er for politisk svag til, at man kan sende pengene retur, er man nødt til at spare og hæve priserne«, siger Susanne Krawack, der er sekretariatschef i regeringens rådgivende organ, Transportrådet. Fra januar 2002 bliver billetter, rabat- og periodekort i gennemsnit seks procent dyrere. Omkring halvdelen af stigningen ligger ud over, hvad den almindelige løn- og prisudvikling berettiger til. Også i 2003 og 2004 hæves taksterne ekstraordinært. Billetfællesskabet mellem HUR og DSB i hovedstadsområdet betyder, at også togpassagererne rammes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























