Rygere laver mindre på jobbet

Politiken onsdag: Ny forskning, offentliggjort i tidsskriftet Tobacco Control, vil uden diskussion være dårligt nyt for alle rygere. For ikke blot er dette forfulgte folkefærd under beskyldning for at spolere såvel eget som sidemandens og naboens helbred - nu er de også til gene for arbejdspladserne. De bestiller ikke nok, viser en ny undersøgelse. Historien måtte naturligvis komme fra USA, den politiske korrektheds moderland. Og amerikanerne har læst på lektien, for den varme kartoffel serveres med seriøs garniture: I 1990 skønnede The US Office of Technology Assessment, at rygere årligt koster arbejdsgiverne 47 milliarder dollars i omkostninger forbundet med for tidlig død og uarbejdsdygtighed. Den nye undersøgelse er baseret på et studie blandt 300 mennesker, alle ansat i billetsalget ved et stort amerikansk flyselskab. Man tog 100 rygere, 100 eksrygere og 100 aldrigrygere og sammenlignede deres fravær og daglige arbejdsindsats. Desuden brugte man 10 objektive kriterier, som f.eks. hvor mange penge, de tjente ind til selskabet, og hvor længe de var væk fra deres telefon uden gyldig grund. De ansatte blev også bedt om at anslå deres egen og andres opfattelse af deres produktivitet samt angive, hvor stor deres tilfredshed var med livet. Et Health and Work-spørgeskema, lavet af den farmaceutiske industri, blev brugt som måleredskab. Stort sygefravær Da spændingen udløstes, viste det sig minsandten, at rygerne i snit havde tre gange så stort sygefravær som aldrigrygerne og dertil et betragteligt større fravær end eksrygerne. Samtidig åbenbaredes det, at eksrygerne fik mindre og mindre sygefravær og større og større produktivitet, jo længere deres nye liv som røgkvittere havde varet. I tørre tal blev det til, at eks-rygerne var 5 procent mere effektive på arbejdet end rygerne. Som i parentes bemærket også viste sig at være dem, der var mest utilfredse med deres tilværelse sådan i almindelighed. Herefter kan det næppe undre, at forskerne konkluderer, at aldrigrygere og eks-rygere udgør en mere produktiv arbejdskraft end de røgdampende. Samt at produktiviteten for rygere sandsynligvis vil vise sig at stige - og deres fravær fra arbejdspladsen falde - når de først har kvittet tobakken.