Børnepasning bliver dyrere

Politiken tirsdag: Prisskruen på børnepasning får til næste år endnu en tak. 182 kommuner regner med at hæve forældrebetalingen og ramme det tilladte loft på 33 procent af driftsudgifterne. Det viser Politikens Kommunerundspørge til landets 275 borgmestre. Kun kommuner med pasningsgaranti efter barselsorloven kan benytte den ekstra prisstigning, og den kobling falder forældreforeningen FOLA for brystet: »Det er en dum gulerod at hænge foran næserne på kommunerne, fordi de i jagten på pasningsgarantien og retten til at hæve prisen har etableret for dårlige løsninger, hvor der ikke er tænkt tilstrækkeligt på børnene«, siger FOLAs formand Henriette Bjergvang, som i forvejen finder, at forældrebetalingen har udviklet sig eksplosivt i forhold til alt andet. »Min ældste er 13 år, og da hun startede i dagpleje kostede det omkring 1.000 kroner. De allerfleste steder er den pris fordoblet - mindst - og samme udvikling har vi ikke set på hverken lønnen, børnechecken eller rugbrødet«, siger Henriette Bjergvang. Hun er også utilfreds med, at den ekstra forældrebetaling ikke nødvendigvis er kommet børnene til gode, men er gået ind i den samlede, kommunale husholdning. Den ekstra prisskrue har ifølge formand for Kommunernes Landsforening Anker Boye (S) været et nyttigt incitament for kommuner, som var tæt på garantien. »Ingen tvivl om, at muligheden for at hæve prisen har givet et godt skub. Selv om ekstraindtægten ikke er gået direkte til børnepasning, så er den måske bundet i udbygning af folkeskolen, og det kommer jo også børnene til gode«, siger kommunernes formand. Han ønsker dog ikke at forlænge guleroden med nye aftaler om at præmiere kommuner, som har børnepasningsgaranti. Pædagogernes formand, Bente Sorgenfrey, er glad for, at 240 kommuner nu kan melde sig ind i klubben af garantikommuner. »Det betyder, at der fremover skal være råd til kvalitet i stedet for evig kamp om kvantitet«, siger hun.