Kærlighed endte i spionsag

Politiken onsdag: Det var kærligheden, der drev værket, understregede en 42-årig tolder, da spionsagen mod ham i går begyndte i Retten i Nykøbing Falster. Han er som den første dansker tiltalt for at have bistået efterretnings- og sikkerhedsorganerne Stasi i det daværende DDR. Tolderen nægter sig skyldig i at have begået noget ulovligt. Men efter mere end fire timers afhøring på anklagebænken erkendte han, at han inderst inde godt vidste, den var gal. »Selvfølgelig har jeg nok sludret lidt for meget og sagt ting, jeg ikke skulle have sagt. Men det skal ses i forhold til den situation, jeg var i. Mine bevæggrunde var kærlighed«, sagde tolderen. »Det virker jo forkert«, indrømmede han, da anklageren, politimester Torben Jessen igen spurgte, hvordan oplysningerne til Stasi kunne forenes med den tavshedserklæring, tolderen underskrev ved sin ansættelse i toldvæsenet i 1982. Retsmødet klarlagde, hvordan Stasiagenterne viklede ham ind i et net, da han efter talrige soldeture til den østtyske havneby Rostock forelskede sig i en pige dernede. Han var bange for, at hun ikke fik lov til at rejse med ham til Danmark. Og den frygt brugte Stasi. I første omgang forsøgte en agent - der optrådte som østtysk tolder - at lokke ham til at give oplysninger om toldarbejdet i Gedser, hvor danskeren arbejdede. Men han orienterede sine foresatte, der sendte ham videre til Politiets Efterretningstjenestes mand i Nykøbing F. Kriminalassistent Bendt Bay, der var PET-mand i byen, forklarede i går som vidne, hvordan han havde advaret tolderen om risikoen for at falde i kløerne på Stasi: »Jeg sagde til ham, at han måtte overveje, om det var risikoen værd at fortsætte med at rejse til Østtyskland. Han skulle forstå, at det kunne blive meget alvorligt. Derfor bad jeg ham om at ringe til mig, hvis han igen blev kontaktet af Stasi«, sagde Bendt Bay. Tolderen rejste alligevel ned for at besøge sin kæreste, og da parret søgte om tilladelse til ægteskab, slog Stasi til. I januar 1989 blev han trukket til side i paskontrollen i Warnemünde, og snart efter sad han over for to Stasifolk, der anklagede ham for spionage mod DDR. Skrev under af frygt Under et fem timer langt forhør rykkede danskeren ud med en række oplysninger om toldvæsenet i Gedser. Han fortalte også om sit møde med PET-manden og oplyste hans navn. Til sidste underskrev han en erklæring om at overholde absolut tavshed om kontakten med Stasi. Han lovede også at bistå med at opklare »de sagsforhold, der forelægges mig«. I retten forklarede tolderen, at han skrev under af frygt for at miste sin elskede: »De havde taget mit pas. Jeg var bange for at blive sendt retur med et stempel i passet om, at jeg var uønsket i DDR. Det ville have medført, at jeg aldrig mere ville få min forlovede at se. I den situation svarer man mere åbent«, sagde den tiltalte. Under to senere møder kom han med en række detaljerede oplysninger om det danske toldvæsen og politi. Og hver gang undlod han ved hjemkomsten til Danmark at ringe til PET-manden, sådan som han var blevet bedt om: »Nej, det havde jeg jo lovet ikke at gøre«, forklarede tolderen om sit forhold til Stasi. Han fremhævede, at det primære for ham havde været at overbevise Stasi om, at han »ikke gjorde noget forkert« rettet mod DDR. Han turde ikke presse på for at få en afklaring af de spionanklager, som Stasi stadig vendte tilbage til: »Jeg skulle ikke hidse dem op. Jeg havde svært ved at se en vej ud«, sagde den tiltalte. Tolderen er kun tiltalt efter straffelovens milde spionageparagraf, og efter retsmødet gjorde anklageren det klart, at sagen hovedsagelig drejer sig om udlevering af oplysninger, der ikke er særligt betydningsfulde: »I det væsentlige kan man karakterisere det som »noget snakken over sig«, men der er også nogle skærpende detaljer blandt andet om navngivne politi- og toldmedarbejdere«, sagde politimester Torben Jessen. Retssagen fortsætter i dag, hvor to af de Stasiofficerer, der var involveret i sagen, er indkaldt til at vidne.