Kritik af nej til gen-forskning

Politiken søndag:Mens der foregår et internationalt kapløb om at kortlægge planters genprofil, ligger dansk genforskning nærmest brak. Dermed bliver Danmark kørt agterud i arbejdet med at forstå planters opførsel, der er grundlæggende viden til at øge fødevaresikkerheden og forbedre den økologiske produktion. Også godt for økologer »Kender vi ikke den biokemiske baggrund for de processer og indholdsstoffer, der er i planter, har vi ikke den viden, der skal til for at vurdere kvaliteten af vore fødevarer. Samtidig vil den viden også kunne komme økologerne til gode. Mere end nogen andre har de jo brug for at vide, hvad der foregår i planter«, siger Jens Stougaard, lektor på Institut for molekylær og strukturel biologi på Aarhus Universitet. Det synspunkt deler flere andre forskere. »Det er meget vigtigt at få mere viden om planters gener. Ikke kun til brug for gensplejsning, men også til at forbedre traditionel planteforædling, så vi får sundere og renere fødevarer«, siger Preben Bach Holm, forskningsprofessor på Forskningscenter Flakkebjerg under Danmarks JordbrugsForskning. Ingen danske programmer USA, Japan og et stigende antal europæiske lande pumper i disse år store summer i forskning af planters genom - dvs. planters samlede dna-profil. I modsætning hertil er der ikke oprettet danske programmer inden for genomforskning. »Der bliver afsat utrolig store offentlige midler i genomforskningen andre steder. Både Frankrig, Tyskland og Holland har opdaget, at der ligger en potentiel guldgrube i planternes gener. I Danmark er der tale om et rundt nul på tværgående nationale bevillinger til det her«, siger Preben Bach Holm. Bioteknologisk planteforskning finansieres primært fra ministerierne eller fra midler i Statens Jordbrugs- og Veterinære Forskningsråd. Der har været særbevillinger til plantebiotek-nologi, men de er ved at løbe ud. De samlede ordinære bevillinger er blandt andet faldet, fordi området mærker forbrugermodstand og politisk modvind. I dag er det økologien, som modtager de to- og trecifrede millionbeløb til forskning. »Tidligere fik vi en del bevillinger til bioteknologisk forskning i planter, men nu er der droslet mærkbart ned. Det betyder, at det terræn, vi har vundet, går tabt«, siger Jens Stougaard fra Aarhus Universitet. Farvel til forskere I løbet af de sidste fem år har Jens Stougaard måtte vinke farvel til omkring otte af instituttets forskere, hvis forskningsprojekter ikke er blevet forlænget. Flere af dem er søgt over i medicinalindustrien, hvor der er flere penge til bioteknologisk forskning. Formanden for Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Knud Erik Sørensen, er enig i, at der ikke er nok forskning i planter. »Det har vi som økologer også behov for. Vi er nødt til at kende naturen og processerne for at arbejde med naturen. Spørgsmålet er så, hvordan man bruger den viden, og der vil vi ikke være med til gensplejsningen. Det er ud fra et forsigtighedsprincip og for at give forbrugerne et alternativ«, siger han.