Fogh vil udlevere terrorister til dødsstraf

Politiken tirsdag: Mens statsministeren overvejer, hvordan man skærper indsatsen mod terrorister i Danmark, spiller Venstre ud med et markant forslag om blandt andet at forbyde voldelige organisationer og udlevere terrorister til lande med dødsstraf. »Hvis bin Laden fandt vej til Danmark og blev anholdt, skulle vi så være afskåret fra at udlevere ham til retsforfølgelse i USA? Det ville jeg anse for helt uholdbart«, siger Anders Fogh Rasmussen. I lyset af terrorangrebene for en uge siden præsenterede Fogh i går på Søllerød Kro syv forslag, som skal forhindre terrorismen i at slå rod her i landet. S: OK at udlevere terror-mistænkte Han vil stramme asylreglerne, så ekstremister og mistænkte terrorister ikke har en chance for at slippe ind og 'fortsætte deres virksomhed i Danmark'. Og så skal det være muligt at udlevere terrorister til andre lande - også dem med dødsstraf, som for eksempel USA. Justitsminister Frank Jensen (S) påpeger, at Danmark ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er forpligtet til at afslå at udlevere en person, der risikerer dødsstraf. Men han siger så: »Hvis en af de ansvarlige for terrorangrebene i USA pågribes i Danmark, skal der tilvejebringes et særligt grundlag for at gennemføre udleveringen til USA. Og det vil regeringen være indstillet på. Det ville for eksempel kunne ske ved, at den amerikanske regering tilkendegiver, at en eventuel dødsstraf ikke vil blive eksekveret«. Forbud mod organisationer En anden vidtgående Venstre-tanke minder om et forslag, den tyske kansler Gerhard Schröder luftede i går. Mens kansleren taler om at forbyde ekstremistiske religiøse organisationer, vil Anders Fogh Rasmussen i højere grad håndhæve grundlovens forbud mod organisationer, der tilskynder til vold. Fogh mener eksempelvis, at den fundamentalistiske muslimske organsation Hizb-ut-Tahrir burde kunne opløses ved dom, fordi den opfordrer til selvmordsaktioner. »Vi ved, at der på dansk jord opererer organisationer, hvis angivelige formål er at arbejde imod de vestlige demokratier og de principper, de bygger på«, sagde Fogh. For skrapt Kansler Schröders udspil lyder en tand for drastisk i Venstres ører. »I Danmark har vi religionsfrihed, som der står i grundloven. Vi har altid sagt i Venstre, at det drejer sig om at få afklapset den enkelte forbryder«, siger retsordfører, Birthe Rønn Hornbech. Samtidig med Foghs fremstød i Søllerød trådte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) frem på Christiansborg og forklarede, at regeringen gør, hvad den kan for at bekæmpe terrorismen. Også opløsning af voldelige organisationer er en mulighed. »Jeg har bedt justitsministeren om at vurdere lovgivningen på området. Forbud mod visse grupper er et af de spørgsmål, der skal undersøges for at vurdere, om det er nødvendigt at stramme«, sagde Nyrup. Anders Fogh Rasmussen vil også slå hårdt ned på folk, der indsamler og overfører penge til terrorister i udlandet, ligesom han mener, at man skal overveje at stramme loven om friskoler og medier, fordi fundamentalister i visse koranskoler og på tv- og radiostationer, ifølge Fogh, bruger offentlige penge til at »opflamme til had«. Ressourcespild Endelig foreslår Venstre-formanden, at regeringen dropper undersøgelsen af, om Politiets Efterretningstjeneste (PET) infiltrerede venstrefløjen under den kolde krig, fordi undersøgelsen tapper for mange kræfter ud af PET. I stedet for at udføre 'et fuldkommen udsigtsløst arbejde med at vende gamle, støvede papirer', skal PET bruge alle kræfter i kampen mod terror, mener Anders Fogh Rasmussen. Han advarede i øvrigt mod at bruge terrorangrebet mod USA til at indlede en religionskrig mod islam, og han lagde afstand til 'den skingre tone' på Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, er mere venlig over for Venstre. Han siger om Foghs liste: »Det er som tyvstjålet fra os; det kan vi sådan set kun være glade for«. På grund af tragedien i USA har Venstre skåret partiets landsmøde i den kommende weekend ned til en enkelt dag, der alene kommer til at handle om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Venstre følger dermed Socialdemokratiets eksempel og gemmer den indenrigspolitiske debat til et senere tidspunkt. De konservative - som har landsmøde en uge senere - overvejer samme model.