Ekstra Bladets Forlag vil alligevel ikke udgive en bog om Peter Lundin, som dræbte en kvinde og hendes to børn i Rødovre. Projektet indeholder ikke tilstrækkelig kvalitet, lyder meldingen fra forlaget i Ekstra Bladet tirsdag. Det har vakt debat, at avisen adskillige gange i stor opsætning har interviewet drabsmanden, der i Østre Landsret fik fængsel på livstid. Ovenikøbet var der planer om at udgive en bog om den dømte. Nu afblæses projektet imidlertid. Til Ekstra Bladet forklarer forlagschef Carsten Meedom: »Vi har hele tiden haft den opfattelse, at skulle der udgives en samlet skildring af Lundin-sagen, måtte den have et sådant journalistisk og nyhedsmæssigt indehold, at udgivelsen var velbegrundet. Dette har ikke været muligt, og vi har derfor ud fra en samlet vurdering droppet projektet«.
Lundin-bog skrottet
Lyt til artiklen