Politet i Århus har anholdt en mand, der siden den 7. september har været efterlyst efter et drab i Århus-forstaden Tranbjerg. Her blev offeret tævet ihjel i en lejlighed af to mænd. De havde midt på eftermiddagen banket på døren til boligen, og da offerets veninde lukkede op, gik de to ind og gav sig til at slå løs på manden. Efter at have pryglet løs på ham i kort tid, stak de af. Den gennemtævede 41-årige mand døde kort efter af sine kvæstelser. Årsagen til det brutale overfald var tilsyneladende et opgør om gæld i det belastede alkohol-misbrugermiljø. Den efterlyste blev taget af politiet, mens han gemte sig hos en kvindelig bekendt i Grenå-området.
Drabs-eftersøgt århusianer pågrebet
Lyt til artiklen