Det Konservative Folkeparti er klar til at indskrænke danskernes frihed for at øge trygheden efter terrorangrebene i USA. Opskriften er indskrænkninger i ytrings- og foreningsfriheden og mere efterretningsmæssig registrering og kontrol af befolkningen. »Vi er nødt til at indlede en kamp mod terror og terrorister. Der er ikke nogen vej uden om, og jeg ved godt, at det her kan få betydning for den personlige frihed på nogle områder. Men frihed er jo ikke noget værd, hvis vi ikke har tryghed«, siger den konservative leder Bendt Bendtsen. Han mener videre, at Politiets (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) lettere skal kunne udveksle oplysninger om herboende personer med udenlandske efterretningstjenester.
Konservative vil indskrænke danskernes frihed
Lyt til artiklen