Nyrup: Krigsforbrydere skal straffes i Danmark

Regeringen er rede til at stramme loven, så krigsforbrydere kan retsforfølges i Danmark. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) understregede i sin åbningstale til Folketinget, at mennesker, der har forbrudt sig mod menneskeheden og menneskerettighederne skal retsforfølges. Det gælder også krigsforbrydere, som har søgt tilflugt i Danmark. Forslaget er led i en 'terror-pakke' med lovforslag og strammere regler, som regeringen inden to måneder fremsætter i Folketinget. Udlændingemyndighederne og PET skal bl.a. samarbejde, så udlændinge ikke får ophold i Danmark, hvis de truer statens sikkerhed, sagde statsministeren. Terrorister og aktive støtter skal hverken have asyl i Danmark eller andre lande. De skal stilles til ansvar for deres gerninger. Derfor skal myndighederne sikre, at gerningsmænd og terrorismens støttepersoner ikke misbruger asylstatus, sagde han. Advarsel om forbrydere tilsidesat Regeringens udspil kommer efter at Indenrigsministeriet og en række politikere beskyldes for i årevis at have vendt det blinde øje til kriminelle asylansøgere på såkaldt 'tålt ophold' i Danmark. Det betyder, at blandt andre en tidligere irakisk hærchef og andre med blod på hænderne kan opholde sig i landet, uden at myndighederne har regler for, hvordan man håndterer dem. Siden 1997 har Det Danske Center for Menneskerettigheder gentagne gange opfordret ministeriet til at gøre noget ved området og advaret om, at gruppen kan omfatte personer, der kan »udgøre en fare for landets sikkerhed«. Rapport anbefalede undersøgelse Hertil kommer, at et ekspertudvalg i en officiel betænkning til både Indenrigsministeriet og Folketingets retsudvalg i 1997 anbefalede, at området blev undersøgt og reguleret. »Det er som om, Indenrigsministeriet har vendt det blinde øje til. Man har været bekendt med fænomenet tålt ophold, men man har åbenbart ikke ønsket at gøre det til genstand for regulering. I dag kan man se resultatet: Ingen aner en pind om, hvor de er, hvor mange de er, hvad de lever af eller noget som helst andet«, siger seniorforsker Kim Kjær fra Center for Menneskerettigheder. Flygtningenævnet har i en række tilfælde givet afslag til asylansøgere, fordi de har begået så grove forbrydelser, at de ifølge Flygtningekonventionen ikke har ret til asyl. Men da de risikerer forfølgelse i deres hjemland kan myndighederne ikke sende dem ud af Danmark. Ingen regler Problemet er ifølge Kim Kjær, at myndighederne ikke har udarbejdet retningslinier for, om disse personer skal arresteres og retsforfølges. Ligeledes har man ikke taget stilling til, om de skal kunne få ret til personnummer, lægehjælp eller andet, hvis de aldrig bliver sigtet eller dømt. »Det er bemærkelsesværdigt, at man i en årrække har accepteret et sådant retligt vakuum«, siger han. I en betænkning afgivet af Udvisningsudvalget til daværende indenrigsminister Birte Weiss (S) og Folketingets Retsudvalg i 1997 står der, at »der er behov for en opklaring af den opholdsretlige status« for den gruppe flygtninge, der har fået et tålt ophold i Danmark. Sygnede hen Udvalget anbefalede, at spørgsmålet blev taget op i ministeriets udlændingeudvalg. Men udlændingeudvalget sygnede hen og blev opløst i 1998. Afdelingschef Louise Holck fra Dansk Flygtningehjælp var medlem af Udvisningsudvalget, og hun er utilfreds med, at en anbefaling fra et enigt udvalg med repræsentanter fra både Vestre Landsret, Advokatrådet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp ikke blev hørt. »Vi var enige om, at retstilstanden var utilfredsstillende og valgte så at sende et klart signal om, at man burde kigge på dette spørgsmål«, siger Louise Holck. Departementschef Niels Preisler fra Indenrigsministeriet siger: »Det er rigtigt, at ministeriet ikke har villet regulere de tålte ophold. Vi kunne ikke anbefale en ordning, der kunne tolkes sådan, at deres ophold i Danmark var formaliseret og accepteret med for eksempel en opholdstilladelse«. Rigsadvokat Henning Fode er i gang med at undersøge, om der kan rejses tiltale mod den irakiske general og to andre asylansøgere, der er mistænkt for grove forbrydelser. Han fastslår, at de frit kan forlade Danmark. Ingen kan gribe ind mod dem. Hverken indenrigsminister Karen Jespersen (S) eller justitsminister Frank Jensen (S) ønskede mandag at kommentere sagen over for Politiken.