Opgør med overtro om forkølelse

Varme støvler og huen trukket godt ned om ørerne her i efteråret og i den kommende vinter har ingen som helst betydning for, om vi bliver forkølede. Det forebygger heller ikke forkølelse af fylde sig med C-vitaminer. Derimod hjælper det at have et godt, socialt netværk, at undgå stress og at drikke sig et par snapse eller lidt god rødvin til maden hver dag. Og - måske ikke mindst - at vaske hænder tit og grundigt. Det er budskabet i en undersøgelse, foretaget af læge Henrik Herløv-Nielsen, Køge Sygehus, i samarbejde med overlæge Henrik Permin, Rigshospitalet. Undersøgelsen er et litteraturstudium, der sammenfatter kendt, videnskabelig forskning om forkølelse, og den er offentliggjort som oversigtsartikel i det seneste nummer af Ugeskrift for Læger. Ligegyldigt om vi fryser Halvdelen af al sygdom overhovedet og tre fjerdedele blandt spædbørn skyldes virusinfektioner i de øvre luftveje - det, vi normalt kender som forkølelse. Og netop nu er vi på vej ind i sæsonen for denne plage, der i gennemsnit rammer voksne to-tre gange om året og små børn fem-syv gange hvert år. »Men forkølelse har tilsyneladende ingenting at gøre med, om vi fryser. Når vi alligevel bliver mere forkølede om vinteren, hænger det snarere sammen med nogle andre ting: At vi er stuvet mere sammen indendørs, så risikoen for at overføre smitte dermed bliver større. Og at virus tilsyneladende overlever bedre uden for kroppen om vinteren«, siger Henrik Herløv-Nielsen. Rygning ikke godt Et af de forsøg, der er lavet med kropstemperaturens betydning, gik ud på at sprøjte virus direkte ind i næsen på en gruppe forsøgspersoner, der lå i et iskoldt bad, og på en anden gruppe, der hyggede sig i lune omgivelser. Der var ingen forskel på antallet af personer, som rent faktisk blev forkølede at behandlingen. Derimod tyder noget på, at rygning kan svække immunforsvaret over for forkølelsesvirus. Mens et moderat forbrug af alkohol kan styrke det. Samtidig er det en velunderbygget hypotese, at en sund psyke påvirker immunforsvaret positivt, og det kan være forklaringen på, at personer uden stress og med gode, sociale kontakter ikke så tit bliver forkølede. Alder hjælper Alder hjælper i øvrigt også. Det hænger sammen med, at vi med årene udvikler flere antistoffer over for de mange forskellige typer virus, som giver forkølelse. Og så viser flere undersøgelser, at forkølelse smitter både via håndkontakt eller genstande, som vi rører ved - som for eksempel dørhåndtag - og gennem luften. Men at man som regel skal være ret længe sammen med en forkølet person for at blive smittet. »Der er ingen grund til at skifte kupé i S-toget, fordi der sidder en nysende medpassager«, siger Henrik Herløv-Nielsen. Mødes med skepsis Han har i øvrigt oplevet, at mange føler sig provokeret over budskabet om, at forkølelse intet har at gøre med, om vi bliver udsat for kulde. »Selv blandt læger har jeg oplevet skepsis over for den konklusion, der tilsyneladende er ildehørt. Folk vil helst bekræftes i deres vanetænkning«, siger han. »Men jeg synes, det er synd, at forældre pakker deres børn ind i varme flyverdragter og tykke huer, så de går og sveder - for at undgå, at de bliver forkølede«. »Når folk tror, at det hænger sammen med, at de har været kolde, er det snarere en efterrationalisering. Når de bliver forkølede, kommer de i tanker om, at de på et tidspunkt har frosset. Men det gør vi jo flere gange om ugen - uden at blive syge af det«, siger Henrik Herløv-Nielsen. Glem C-vitaminer C-vitaminer som forebyggelse er der ingen dokumentation for. Derimod tyder noget på, at en meget stor dosis C-vitaminer, når man er blevet syg, kan forkorte sygeperioden lidt. Men det er ikke en kur, Henrik Herløv-Nielsen anbefaler, fordi man ved for lidt om eventuelle bivirkninger. I det hele taget er der ikke meget at gøre ved forkølelse. Man kan højst lette symptomerne med forskellige næse- og hostemidler.