Rejseholdet vil afsætte i alt seks efterforskere samt kontorpersonale til den usædvanlige sag om den tidligere irakiske hærchef, der er mistænkt for drab og medvirken til drab på et stort antal kurdere. I første omgang sendte Rejseholdet tre mand til Ringsted Politi for at undersøge sagen, men nu er det besluttet at kaste flere ressourcer ind på sagen, oplyser chefen for Rejseholdet, kriminalinspektør Per Kanding. »Sagen er højt prioriteret. Statsadvokaten har sagt, at vi skal sætte massivt ind, og derfor har jeg sat så kraftigt ind«, siger Per Kanding til Ritzau. Nægter sig skyldig Ringsted Politi foretog torsdag den første afhøring af den tidligere irakiske hærchef Nizar Al-Khazraji, som er i husarrest i sit hjem i Sorø. Den 62-årige iraker er mistænkt for krigsforbrydelser i forbindelse med folkedrabet på 180.000 kurdere under den såkaldte Anfaloperation i perioden fra 1987 til 1990. »Hærchefen nægtede sig skyldig i de omtalte forbrydelser, men han var samarbejdsvillig og ville gerne tale med politiet«, siger politimester Signe Justesen fra Ringsted Politi. Er ikke sigtet Der er ikke rejst sigtelser mod Al-Khazraji, som mødte frem til afhøringerne med en beskikket advokat. I sidste uge fastslog Rigsadvokaten, at der skal gennemføres en efterforskning for at afklare, om hærchefen kan tiltales for krigsforbrydelser efter Genèvekonventionen. Politiet oplyser, at man derfor hovedsageligt vil koncentrere sig om hærchefens stilling, handling og eventuelle ansvar i forbindelse med Anfal-operationen i Nordirak. Anmeldelser af hærchef Advokat Bjørn Elmquist sagde torsdag, at han vil politianmelde hærchefen på vegne af seks kurdere, som har været udsat for tortur og giftgasangreb under Anfaloperationen. Politiet har fredag eftermiddag dog ikke modtaget nogen anmeldelse fra Bjørn Elmquist. Herudover er advokaten i kontakt med to tidligere irakiske militærpersoner, som siger, at de på ordre fra hærchefen deltog i folkedrabet mod kurderne. »Men det er stadig usikkert om de vil træde frem, da deres vidneudsagn i sidste ende kan komme til at skade dem selv«, siger Bjørn Elmquist.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























