Et par betjente måtte trække deres våben for at undgå at blive angrebet, da politi fra Køge og København lørdag eftermiddag blev sat ind for at standse et masseslagsmål mellem to arabiske grupper i Hastrupparken i Køge. Under kampene forsøgte en arabisk mand at pudse sin rottweiler på betjentene, der så sig nødsaget til at trække deres tjenestepistoler og advare manden om, at de ville skyde hunden, hvis han ikke standsede angrebet. Tumulter om smugkro Tumulterne begyndte over middag og skyldes ifølge de sparsomme oplysninger, politiet har fået fra de implicerede, uenigheder om en smugkro og andre ulovligheder i miljøet. En del af deltagerne kom fra Århus, oplyser politiet efter gadekampene. Til at begynde med var der 10-20 deltagere i kampene, men de fik hurtigt forstærkning af op mod 75 andre, der kastede sig ind i urolighederne. Hundepatrulje tilkaldt Køge Politi tilkaldte en hundepatrulje og to grupper fra beredskabsafdelingen på Københavns Politigård for at få genoprettet ro og orden i boligkvarteret. I løbet af eftermiddagen blev syv deltagere anholdt, hovedparten af dem for at have overtrådt våbenloven. En havde forsøgt at trække og tage ladegreb på en pistol under balladen, mens andre blev taget i besiddelse af knive, gassprayflasker, knive og kæder. Ingen alvorligt kvæstet Politiet i Køge har ikke fået meldinger om, at urolighederne skulle have medført alvorlige kvæstelser. En enkelt brushane blev bidt i armen, da han gjorde udfald mod en hundepatrulje, der var sat ind for at rydde gaden for ballademagere. Hastrupparken er et boligområde, der huser et stort antal tyrkere og arabere. Men der har ikke tidligere været væsentlige problemer i kvarteret, understreger politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























