Regeringen lægger nu op til, at fortrolige oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal udnyttes til at afvise blandt andet terrormistænkte asylansøgere. Det skal ske ved en lovændring, der som noget nyt giver PET lov til at forsyne udlændingemyndighederne med relevante oplysninger om asylansøgere efter helt nye retningslinier. Det oplyser justitsminister Frank Jensen (S), der i slutningen af november vil fremlægge en samlet lovpakke, der blandt andet går på at styrke samarbejdet mellem PET og udlændingemyndighederne. Her bliver denne lovændring et centralt element. Oplysninger ikke lagt frem »Udlændingeloven og FN's flygtningekonvention giver allerede i dag hjemmel til at give afslag på at få asyl her i landet, på baggrund af at personer har været involveret i for eksempel terrorvirksomhed. Vi skal sikre, at disse oplysninger kan lægges til grund, så vi kan bruge disse bestemmelser til at give afslag«, siger Frank Jensen. Frem til i dag er oplysninger fra PET ikke blevet lagt til grund for asylbehandlingen, mens udlændingemyndighederne i visse tilfælde har orienteret PET den anden vej. Ideen er nu, at hvis PET modtager oplysninger fra en samarbejdspartner i udlandet, skal oplysningen gives videre. Retssikkerhed vejes på en guldvægt Frank Jensen understreger, at de nye retningslinier involverer en række retssikkerhedsmæssige aspekter, der i øjeblikket vejes på en guldvægt i Justitsministeriet og skal være på plads, inden loven sættes i søen. Det drejer sig blandt andet om at sikre oplysningernes troværdighed og om at garantere den fornødne diskretion, så PET undgår at kompromittere udenlandske partnere. »Her er et felt, vi ikke har fundet løsninger på endnu. Det må selvfølgelig gøres, så grundlæggende retssikkerhedsprincipper ikke sættes over styr«, siger Frank Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























