Skjulte priser ved hus-handler

Lyt til artiklen

Efter en opsigtsvækkende dom opfordrer Dansk Ejendomsmæglerforening sine medlemmer til at sætte to forskellige priser på huse - en i salgsmaterialet og en hemmelig, mere realistisk, pris til sælgeren. Det er et ægtepar fra Esbjerg, der har fået rettens ord for, at deres ejendomsmægler skal betale 220.000 kroner i kompensation. Parrets villa blev sat til salg for 1.385.000 kroner. Men først efter 11 måneder lykkedes det at få huset solgt til 1.165.000. Ved den efterfølgende retssag afgjorde retten i Esbjerg så, at parret skulle have fuld godtgørelse. To priser Dansk Ejendomsmæglerforening vil nu undgå tilsvarende sager ved at skrive to priser i kontrakten med sælgerne - boligens reelle værdi og den salgspris, der sættes på huset. »Man kan godt sige, at der er tale om en hemmelig pris i den forstand, at det ikke er noget, som køberne får noget at vide om. Men der er ikke noget odiøst ved det, da loven i forvejen klart skelner mellem værdiansættelse og udbudspris«, siger mæglerfaglig chef i Dansk Ejendomsmæglerforening Bente Naver. Nej til dobbeltpriser Forbrugerrådet vil ikke acceptere dobbeltpriserne. »En dobbeltprissætning vil gøre markedet fuldstændigt uigennemsigtigt. Derfor opfordrer vi ejendomsmæglerne til at komme med en reel pris på boligen, så både sælger og køber ved, hvad de har med at gøre og ikke bliver snydt«, siger økonom Gritt Munk. I dag er ejendomsmæglerne den eneste branche, der er erstatningspligtig i forhold til en kundes såkaldte 'skuffede forventninger'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her