Statsminister Poul Nyrup Ramsmussen (S) vil blive kritiseret for at gå til valg på pæne tal fra meningsmålingerne og ikke på, hvad han har præsteret som statsminister. Det siger valgforsker, professor Ole Borre fra Aarhus Universitet efter udskrivningen af folketingsvalget. Landsfader-rolle »Omvendt vil statsministeren formentlig udnytte den landsfader-rolle han som statsminister har opbygget med succes siden 11. september. Tilmed kan han spille på den slutspurt-effekt, som han vandt valget på sidste gang«, siger Ole Borre til Ritzau. Ole Borre mener, at statsministeren primært har udskrevet valget, fordi de borgerliges forspring i meningsmålingerne er blevet halveret - fra 10-12 pct. til 5-6 pct. »Når samtidig CD, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet står meget usikkert i meningsmålingerne, så kan Nyrup udnytte stemmespildet på de borgerlige partier«, siger Ole Borre. Forstærke kommunale temaer Valgforskeren mener, at Nyrup måske kan udnytte det historiske sammenfald af et valg til kommuner, amter og Folketinget til at forstærke debatten om de kommunale opgaver. Kampen om at bevare velfærden ville under alle omstændigheder blive et centralt emne i valgkampen ved et folketingsvalg, der blev udskrevet om et par måneder, mener Ole Borre. »Nyrup vil også spille på, at han er blevet en af de mest erfarne statsledere i EU. Han har udviklet sig og fundet en form, som vælgerne synes om, og han kan spille på sin internationale erfaring i forhold til sin modkandidat til statsministerposten, Anders Fogh Rasmussen«, siger Ole Borre. Ingen rolle Poul Nyrup Rasmussen bruger bl.a. det forestående formandskab i EU i sidste halvdel af 2002 som begrundelse for at udskrive folketingsvalget nu, men den begrundelse mener Ole Borre ikke spiller nogen rolle. »Danmarks rolle som EU-formand har aldrig spillet nogen rolle for udskrivning af valg i Danmark«, siger Ole Borre
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























