De Radikale: SF og V usandsynlige samarbejdspartnere

Lyt til artiklen

Økonomiminister Marianne Jelved (R) håber på et fortsat regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, mens en udvidelse med SF næppe er mulig, og et regeringssamarbejde til højre for midten heller ikke er aktuelt. Adspurgt, hvad der sker, hvis Venstre vinder folketingsvalget siger Jelved: »Det vil vi være meget kede af, da man i givet fald må forvente, at det sker på grundlag af Dansk Folkepartis stemmer«. Åben Økonomiministeren lægger dog vægt på, at hun er åben for enhver løsning, indtil hun ser resultatet af valget. »Hvis SF kan godkende et regeringsgrundlag, som det Radikale Venstre også finder rigtigt, så er jeg åben, siger Marianne Jelved. Mere EU Hun tilføjer, at et sådan grundlag blandt andet skal indeholde et kraftigt bidrag omkring EU-politikken, hvilket SF næppe kan acceptere. Det Radikale Venstre vil ikke afskære sig fra folkeafstemninger om de danske EU-forbehold i den kommende samling. Det gælder også en gentagelse af euro-afstemningen. »Jeg har svært ved at se, at vi får tid til det (en ny afstemning om euroen, red.) i 2002, men fra 2003 og frem vil jeg ikke afskære mig fra muligheden«, sagde Jelved. Indkomstskatten ned En anden af Det Radikale Venstres mærkesager bliver, at arbejde for at få indkomstskatten ned, med henblik på at gøre det mere attraktivt at arbejde og dermed løse en del af problemet med den aldrende befolkning. Jelved vil ikke direkte skrive i regeringsgrundlaget, at indkomstskatten skal ned, men derimod at regeringen vil arbejde for at få indkomstskatten sænket og generelt forenkle skattereglerne. Foruden EU og skattepolitikken vil Det Radikale Venstre koncentrere sin valgkamp om internationalt samarbejde og nytænkning inden for løsning af de demografiske problemer. Blandt andet ønsker partiet at nedsætte en sundhedskommission, der skal afhjælpe ventetiden til sygehuse med videre via et sammenhængende patientforløb. Det Radikale Venstres valgsprog bliver »Vi tænker på andre end dig«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her