Analyse: Nyrups farlige krisesnak

Krisen banker også snart på danskernes dør var budskabet, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen forleden viftede med forsidehistorien om amerikanernes økonomiske nedtur i den ansete internationale avis, International Herald Tribune. »Og det er et spørgsmål om tid, inden der stilles stærkere krav til vores økonomiske linie«, ræsonnerede statsministeren videre, uden at gøre det klart for vælgerne, om det så også betyder et statsligt angreb på danske familiers private økonomi, når først valget er overstået, og finansloven skal på plads. På Christiansborg har det fået Venstres Anders Fogh Rasmussen til at frygte, at Nyrup vil forære os en julepakke med tidsler, mens Enhedslistens Frank Aaen frygter, at statsministerens tale om en robust finanslov, er politikersprog for stramninger og nedskæringer. Farligt statsmandsstunt Men uafhængige politiske analyser af Nyrups avisstunt hælder til, at det igen er et forsøg på at spille statsmanden, vi alle skal stå sammen om i disse svære tider, hvor de internationale ulykker vælter ind over os. Man kan høre ekkoet fra 1930'ernes »Stauning eller Kaos« kampagne fra 1935. Manøvren er ikke ufarlig, da vores ellers sunde økonomi hurtigt kan blive unødig sårbar, hvis internationale finansfolk flytter investeringer fra Danmark, som reaktion på Nyrups alvorlige miner. Noget helt andet er, at det ikke havde været nødvendigt at vifte med International Herald Tribune - historien om USA's nedtur kunne såmænd også læses i denne avis og i de andre landsdækkende danske aviser. Gammelt nyt Men hvor meget er der så om nedturssnakken, og er svaret på en nedtur et indgreb ? Nedturen i USA er uomtvistelig, men det er også gammelt nyt. Det eneste nye i den historie, Nyrup hev frem, var, at USA's nedtur i tredje kvartal, hvor hård den end er, faktisk var mildere, end de økonomiske spåmand vurderede på forhånd. Forhåndsvurderingen var en økonomiske vækst på minus en procent. Tallet blev minus 0,4 procent. Derfor er det internationale økonomiske billede uforandret, og i fuld overensstemmelse med det ekstraordinære check af dansk økonomi, som økonominister Marianne Jelved (R) og finansminister Pia Gjellerup (S) hostede op med for bare tre uger siden. Baggrunden var netop den tiltagende internationale økonomiske krise, hvor statskassen blandt andet stod til at tabe 12 mia. kr. i tabt aktieskat, som følge af kraftige fald på børserne. Konklusionen var dengang, at det tab kunne dansk økonomi og de offentlige finanser holde til, og derfor skulle den finanspolitiske linje fastholdes. Udviklingen siden da, har endda trukket aktiekurserne en anelse op, og gjort konklusionen lidt mere sikker. Det kan stadig gå galt Men selvfølgelig kan det gå værre i USA, Europa og Danmark - det hænger meget på psyken hos forbrugere og virksomheder. Holder vi op med at bruge penge og tør virksomhederne investere. Det er spørgsmål, som ingen kan svare ædrueligt på. Ledigheden er fortsat meget lav, men er ikke nok til at bygge bro over det oprørte internationale farvand. Og efterhånden som også ledigheden begynder at stige svagt - der gættes på mellem 5.000 til 10.000 måske flere ledige - øges også presset på de offentlige finanser og overskuddet svinder ind. Men svaret på den situation kan aldrig være et indgreb, der skal sikre, at de offentlige kasser holdes krisefrie. Det vil være at begå økonomisk harakiri, fordi mulighederne for et hurtig opsving dermed fordufter. Bagsiden af færre offentlige skatteindtægter og flere offentlige udgifter til f.eks. ledige er jo, at borgere og virksomheder dermed hjælpes igennem en krise. Og en institution som om den Europæiske Central Bank (ECB), der ellers revser enhver ødselhed med de offentlige finanser, understreger også, at man for guds skyld ikke på kort sigt skal prøve at indhente de tab, der inkasseres i en nedtur, hvis økonomien i øvrigt er sund. Og det er den danske, med store overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen.