Kommuner beskærer hjemmehjælp

Mens rengøring en gang om måneden er det kommunale tilbud til ældre i én kommune, kommer hjemmehjælpen en gang om ugen med kost og spand i nabokommunen. En ny undersøgelse af den kommunale hjælpehjælp afslører kæmpemæssige forskelle mellem servicen. Forskelle, som er blevet større i de seneste seks år, hvor tre ud af fire kommuner har givet flere hjælpetimer til ældre, mens den sidste fjerdedel har beskåret hjælpen »Forskellene er uforsvarligt store, og det falder da mig for brystet, at der ligefrem i en tid med så stor fokus på ældres forhold skæres i hjemmehjælpen i mange kommuner. Det er for mig beviset på, at det i højere grad er økonomien i den enkelte kommune, som afgør omfanget af hjemmehjælpen. Og ikke den ældres individuelle behov«, siger Poul Winckler, der er formand for Det Kommunale Kartel, der står bag undersøgelsen. Beregningerne sker på baggrund af Indenrigsministeriets nøgletal fra 1994 til 2000. Generelt mere hjemmehjælp Totalt set har kommunerne bevilget mere hjemmehjælp i perioden. Udvidelsen svarer på papiret til, at alle ældre i gennemsnit kan få en times mere hjælp om ugen - en stigning fra 4,55 timer til 5,55 timer pr. modtager hver uge. Trods væksten i hjælpertimer har ældre i hovedstadsområdet og på Bornholm oplevet et direkte fald. I det hele taget er de jyske amter mere rundhåndede med tildelingen af hjælp - for eksempel kommunerne i Ribe Amt, som siden 1994 har øget hjælpen med over tre timer pr. modtager om ugen. Ingen forklaring fra minister At hjælpen falder så forskelligt falder også socialminister Henrik Dam Kristensen (S) for brystet, men han har ingen forklaring på, hvorfor de ældre jyder bliver mere forkælede end de jævnaldrende på øerne. »Når jyderne giver mere hjemmehjælp, må det skyldes den tætte kontakt til borgerne i mindre kommuner. Anden forklaring kan jeg ikke komme på«, siger socialminister Henrik Dam Kristensen (S), som også i høj grad studser over de meget store forskelle på hjemmehjælp. Fra næsten 12 ugentlige timer i Jægerspris til knap tre i Kjellerup for at tage yderpunkterne. »Lad os holde fast i det positive, at der generelt er bevilget mere hjemmehjælp. Men jeg kan da godt blive betænkelig ved, at nogle kommuner ligefrem beskærer hjælpen - ind til benet og måske længere. Det er jo nogle af de oplevelser, jeg møder i rundt omkring i forsamlingshusene«, siger ministeren. FOA ønsker minimumsgrænse Set med Poul Wincklers øjne er det ikke fremgangsmåden at indføre en central opskrift på, hvem der skal have hjælp. Det er i klar modstrid med det kommunale selvstyre, siger han, der selv er valgt til kommunalbestyrelsen i Farum. Men han er villig til at indsnævre kommunernes selvbestemmelse: »Der bør indføres en slags minimumsbestemmelse, så der er en nedre grænse for, hvor lidt man kan få. Desuden skal der langt større åbenhed i den enkelte kommune omkring de forhold, som lokalt udløser hjemmehjælp. Kun på den måde kan borgerne følge med i, om deres gamle mor får en retfærdig behandling«, siger Poul Winckler, som også er formand for blandt andet hjemmehjælpernes organisation Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Mens socialministeren ikke tror på ideen med en fast bund for hjemmehjælpen, giver han til gengæld fuld medvind på ideen om en åben visitation af hjemmehjælp. »I dag skjuler det sig for de fleste, hvad den enkelte kommune nøjagtigt lægger vægt på, når fru Jensen får to timer og hr. Petersen fire timers hjemmehjælp. Der bør være langt større gennemskuelighed og åbenhed omkring tildelingen. Kun på den måde kan borgerne tage stilling til, om politikerne har lagt sig på det rette niveau - også set med økonomiske briller«, siger han, der faktisk mener, at de seneste mange måneders heftige debat om og kritik af hjemmehjælpen til dels er begrundet i kommunernes lukkethed, når der tildeles hjemmehjælp.