Udlændinge-tema bider sig fast

Anders Fogh Rasmussen (V) under duellen. - Foto: AP
Anders Fogh Rasmussen (V) under duellen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det var tænkt som valgkampens første brag af et fremstød for Venstre-formanden. På hjemmebane i valgkredsen. Med et kor af blåklædte og ellevilde hjælpere på de forreste rækker. Og med den store valgbus ude på parkeringspladsen - parat til at speede op til triumftog gennem landet. Så det var ikke underligt, at Anders Fogh Rasmusen havde svært ved at bevare statsmandsminen, da han kæmpede sig frem mod salen omringet af irriterende spørgsmål om en fadæse, der ligesom ikke kunne jubles væk. »Nu har jeg præciseret det. Og så er dén ikke længere. Jeg tror, det står meget lysende klart nu«, sagde Fogh. Det var det med, hvordan Venstre vil hindre for eksempel tyrkere i at gifte sig med folk hjemmefra, som der efter Foghs mening var skabt klarhed over. Svært at holde sporet I mylderet foran teatersalen i Taastrup var det svært at holde sporet, når han samtidig skulle trykke hånd med partifæller og sige »Goddav, goddav«. Men V-lederen gav lidt mere: »Bliver man ved med i generation efter generation at hente ægtefæller her til landet, så kan det blive aktuelt at nægte familiesammenføring«. Dagen inden havde hans udlændingeordfører, Birthe Rønn Hornbech, peget på, at det især var tyrkere, pakistanere og muligvis somaliere, som skulle hindres i at hente deres ægtefælle i hjemlandet. Hun sagde det på et velbesøgt pressemøde med en tavs Fogh ved siden af. Og deraf opstod behovet for at præcisere sig ud af anklager om diskrimination. Først per fax og siden i tale. Nu måtte Fogh til den igen. »Det er ligegyldigt, om man er tyrker eller pakistaner eller noget helt andet. Det er en generel regel«. Hvordan skal man så helt konkret bære sig ad med at tynde ud? Jo, det skal ske ved at »foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde«, forklarede han og banede sig vej mod scenen. Lykketoft hånede Fogh Men oppe i projektørlyset fortsatte det. Her sad udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) klar - og hånede Fogh for kun at give »robotsvar«, når han skulle forklare sine visioner for en mulig borgerlig regering. »Der er ingen, der kan få en forklaring på, hvordan det hele skal hænge sammen efter valget«, næsten råbte Lykketoft. Hornbech: Jeg blev misforstået Samtidig steg dagens sande hovedrolleindehaver, Birthe Rønn Hornbech, ud af et tog i Odense og sagde i en mobiltelefon, at pressen bevidst havde valgt at misforstå hendes melding: »Vi har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi vil diskriminere eller lave særlov. Vi har sagt, at vi vil have, at tilknytningskravet bruges, og at vi vil kigge generationer tilbage. Så er det klart, at loven vil ramme nogle bestemte grupper - du kan jo ikke finde en amerikaner, som er blevet familiesammenført igennem tre generationer, og hvor 150 er blevet til 3.000«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her