Fremskridtspartiet i Århus Amt besluttede onsdag aften at rense ud i partiet. Den 25-årige universitetsstuderende Anders Baardseth ekskluderes efter at det bl.a. er fundet uforeneligt med partiets holdninger, når partimedlemmet bl.a. har udtalt, at gaskamre i de tyske kz-lejre er en løgn skabt af jøder. »At stå frem og påstå sådan noget er en syg tanke. Han er jo nazist. Han har aldrig nævnt de synspunkter for os, og det kom som en bombe for os«, siger Kristian Mellergaard, der er formand for Fremskridtspartiet i Århus Amt. Indtil i dag var Anders Baardseth opstillet højt på kandidatlisten til folketingsvalget i Århus Amt, men hans navn er nu fjernet, når listen indsendes i morgen. Til gengæld kan partiet ikke nå at fjerne den unge, omstridte kandidat fra opstillingslisterne til by- og amtsrådsvalget om knap to uger. Fristen er for længst udløbet.
FRP-medlem ekskluderes
Lyt til artiklen