Danskerne får rig mulighed for at følge med på tv, når valgresultaterne fra folketingsvalget vælter ind tirsdag aften den 20. november. Derimod er dækningen af amts- og kommunalvalget begrænset. Dagen igennem skal vælgerne stemme til både Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd, og Danmarks Radio og TV 2 har haft hovederne i blød for at finde ud af, hvordan de skal dække den historiske begivenhed. Normalt er amts- og kommunalvalget den store aften for TV 2s regionale stationer, men med folketingsvalget oven i ser tingene lidt anderledes ud i år. Interessante begivenheder i amts- og kommunalvalget som for eksempel borgmesterskifte og markante frem-og tilbagegange vil dog blive lagt ind i blokke på landsstationen i løbet af aftenen, pointerer Michael Dyrby, redaktionschef på TV 2/Nyhederne. DR 1 og DR 2 Hvis valginteresserede seere i stedet zapper over til Danmarks Radio, vil de kunne følge det landsdækkende folketingsvalg på DR 1 og amts- og kommunalvalget på DR 2. Omkring 20 procent af de danske seere kan imidlertid ikke se DR 2 og er derfor afskåret fra at følge kommunalvalget intenst. »Der bliver lagt blokke ind på begge stationer, hvor man viser, hvad der sker på den anden kanal. Hvornår blokkene kommer, er ikke fastlagt på forhånd. De vil blive vist, når vigtige resultater løber ind, og når der sker noget interessant«, siger Flemming Christensen. I begge DRs valgstudier vil der aftenen igennem sidde valgværter, valgforskere samt resultatformidlere. DR 1 sender direkte fra Christiansborg, hvor aftenen traditionen tro slutter med en partilederrunde fra Fællessalen. Exit polls på TV 2 Som ved tidligere valg sender TV 2 exit polls i forbindelse med valgene, men redaktionschef Michael Dyrby tvivler på, at der bliver offentliggjort resultater før kl. 19. Ved euroafstemningen sidste år sendte TV 2 resultater allerede fra om eftermiddagen og blev stærkt kritiseret af politikerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























