Abortmodstanderne i foreningen Retten til Liv forsøger nu via en retssag at få stoppet håndkøbssalget af de såkaldte fortrydelsespiller, skriver Kristeligt Dagblad. Retten til Liv mener, at virkningen af fortrydelsespiller, der kan tages efter et ubeskyttet samleje for at forhindre graviditet, er det samme som en abort. Ifølge loven må aborter kun udføres af læger, derfor mener foreningen, at det er ulovligt, når fortrydelsespiller sælges som håndkøbsmedicin. Det afvises imidlertid af forsvarerne for fortrydelsespillen, der mener, at livet først starter i det øjeblik det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen. Og fortrydelsespillen virker netop ved at forhindre, at ægget sætter sig fast. Laurits Laursen Bjerre, der er formand for Retten til Liv, håber, at retssagen vil afklare striden om, hvorvidt fortrydelsespillen kan sammenlignes med en abort eller ej. »Vi mener, at der er tale om en abort. Kun læger må foretage abort i Danmark, og derfor mener vi helt klart, at fortrydelsespiller i håndkøb ikke er i overensstemmelse med loven«, siger han. Retten til Liv er blevet inspireret af en lignende retssag, der netop er anlagt i England.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























