S: Vi skal stemme om EU- forbehold

Lyt til artiklen

Socialdemokratiets ønske om at sende to af de danske EU-forbehold til afstemning i næste valgperiode splitter nu valgkampens tætte parløb mellem Socialdemokratiet og SF. SF's formand, Holger K. Nielsen, kalder meldingen »håbløs og åndssvag«, og mener regeringen spænder ben for hele venstrefløjen. »Det her er ikke særlig klogt. Hverken for socialdemokraterne selv eller for mulighederne for at undgå en borgerlig regering«, siger Holger K. Nielsen. Folkeafstemning i næste valgperiode Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) erklærede sig tirsdag parat til at sende både det retlige forbehold og forsvarsforbeholdet ud til folkeafstemning. Det skal ske for at sikre dansk deltagelse i EU-ledede fredsbevarende operationer samt i EU's fælles asylpolitik. Lykketoft imødekom samtidig et radikalt krav om at få skrevet afskaffelse af forbeholdene ind i et fælles regeringsgrundlag. »Vi kan sagtens forestille os, at vi i næste valgperiode vil lægge op til en folkeafstemning både om det retlige forbehold og om forsvarsforbeholdet. Folk skal vide, at det efter alt at dømme er noget, der kommer op i den kommende valgperiode«, siger Mogens Lykketoft. SF og de to regeringspartier har i hele valgkampen været tilbageholdende med gensidig kritik, men EU-spørgsmålet ser ud til at svække sammenholdet. Jelved langer ud efter SF Økonomiminister Marianne Jelved (R) langer samtidig ud efter SF. Al snak om regeringssamarbejde kan afblæses, hvis ikke partiet ændrer signaler. »Det har Holger vidst, siden han meldte ud om SF's ønske om regeringssamarbejde«, siger Marianne Jelved. I den borgerlige lejr ønsker Venstre og de konservative ligesom regeringen at afskaffe forbeholdene, men de ønsker ikke før valget at fortælle, hvorvidt de vil forpligte sig i et regeringsgrundlag. JuniBevægelsen er glad for, at regeringen melder klart ud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her