Rekord for brevstemmer

Flere vælgere end nogensinde har stemt pr. brev, og de kan dermed slippe for at møde op og stå i kø på selve valgdagen på tirsdag. Interessen for at brevstemme tyder på en rekordhøj valgdeltagelse ved kommunalvalget, fordi det afvikles sammen med folketingsvalget. Det viser tal, som Ritzau lørdag eftermiddag indhentede hos valgsteder over hele landet, da fristen for at afgive brevstemme udløb. Mange kommuner meldte om stort rykind med kødannelser på kommunekontorerne helt frem til lukketid hen på eftermiddagen. Frygten for at komme til at stå i kø i valglokalet, når de tre krydser skal sættes ved tirsdagens tredobbelte valg, har tilsyneladende fået en del vælgere til at stemme i god tid. Flere end før har i hvert fald udnyttet den i dag lettere adgang til at brevstemme på kommunens folkeregister eller skattekontor indtil tre dage før selve valget. Tallene viser dog ikke noget jordskred, når det gælder interessen for folketingsvalget. Her er interessen nogenlunde uændret. Isoleret betragtet er antallet af brevstemmer til folketingsvalget kun en smule større end i 1998, mens brevstemmetallet til valgene til kommuner og amter er mere end fordoblet. Personalet på folkeregistrene forklarer samstemmende, at folk blot har udnyttet lejligheden til at stemme på det hele, når de nu alligevel stod i kø for at brevstemme. Altså skal man ikke fortolke tallene som om interessen for kommunalvalget er steget eksplosivt. Normalt stemmer godt 70 pct. ved kommunalvalg og omkring 82 pct. til folketingsvalg. Ved de seneste valg og folkeafstemninger har der været en tendens til at flere stemmer pr. brev, måske fordi det er blevet lettere. Mellem fire og fem pct. gav deres mening til kende pr. brev ved det seneste folketingsvalg. Da fristen udløb lørdag tydede tallene fra en række større kommuner på rekord-deltagelse, når det gælder brevstemmer både til kommunalvalgene og til folketingsvalget.