Skarp kritik af sædbank

Dansk sædbank giver oplysninger om donorers race, uddannelsesniveau og trosretning. Fremgangsmåden møder skarp kritik. Dansk sædbank eksporterer På en amerikansk webside bliver 25 danske sæddonorer markedsført under nordiske dæknavne som Gorm, Thor og Rune. Detaljer om donorernes sprogkundskaber, yndlingsfarve, trosretning og selv bedsteforældrenes sociale status er tilgængelige. Det er den danske sædbank Cryos, som via et amerikansk datterselskab, Scandinavian Cryobank, tilbyder donorsæd over internettet. For ca. 900 kroner kan kunderne få et halvt års abonnement og ubegrænset adgang til samtlige donorers personlige oplysninger. Fremgangsmåden møder skarp kritik fra sundhedsminister Arne Rolighed og en række sundhedspolitiske ordførere. »Jeg tager afstand fra den måde at dyrke racerenhed på og udvælge efter bestemte arveegenskaber. Det går imod mine grundlæggende etiske holdninger«, siger Arne Rolighed. I dag er det fuldt lovligt at viderebringe detaljerede oplysninger om donoren. Men i en vejledning anbefaler Sundhedsstyrelsen, at læger kun »bør« udvælge sæd ud fra donorens hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt. Sundhedsministeren vil ikke være med til at forbyde sædbankens fremgangsmåde, men han »appellerer i stedet til folks sunde fornuft«. Venstres sundhedspolitiske ordfører Jørgen Winther mener, at problemet er svært at håndtere inden for grænserne af Danmark. »Det er ufattelig svært at lave et lovindgreb. Det er langt sværere at argumentere for, at det skal være etisk korrekt i Danmark, når man kan tage til udlandet og få det, man ønsker sig«, siger Jørgen Winther. En række andre sundhedspolitiske ordførere er dog klar til at gå mere radikalt til værks. SF's sundhedspolitiske ordfører, Anni Svanholt, vender sig kraftigt mod den private sædbanks metode. »Det er helt uantageligt og uetisk, at kommende forældre kan købe sæd udvalgt efter, hvor klog donoren er. Vi skal simpelthen have det stoppet. Jeg vil have en reguleret offentlig sædbank«, siger hun. Anni Svanholt mener, at man med en offentlig sædbank også kan sikre hensynet til donorerne og deres anonymitet. USA's moral Direktør i Cryos Ole Schou er overrasket over debatten, og mener slet ikke, at det er et dansk problem. »Det handler ikke om supersæd. Det er de samme donorer, vi altid har haft, og de er ikke udvalgte. Det er et amerikansk selskab for amerikanere og har intet med den danske situation at gøre. De har en anden moral i USA, og det må vi tilpasse os«, siger han. Ole Schou mener, at udvidede informationer om donoren er til donorbarnets tarv, så barnet kan få flere oplysninger om sin far, hvis det er ønsket. Han pointerer dog, at Danmark bør tage diskussionen om, hvorvidt de vil hoppe på den amerikanske vogn med f.eks. genscreeninger. En arbejdsgruppe i Etisk Råd arbejder i øjeblikket på en udtalelse om donoranonymitet og selektion i forbindelse med sæddonation, som bliver klar i løbet af et par måneder. Rådet har altså endnu ikke en officiel holdning, men formand Erling Thiedemann siger« »Det er et nyt skridt på vejen til den tingsliggørelse og kommercialisering af dét at få børn. Vi skal ikke nøjes med at skyklappe-kigge på det enkelte tilfælde, men træde et skridt tilbage og vurdere de senere års samlede udvikling omkring fertilitetsbehandling og såkaldte sædbanker«.