Konservative pustede ud

Selvom det borgerlige Danmark stormede frem, så fik vinden aldrig for alvor fat i de konservative. De fik uændret 16 mandater. Men det var rigeligt til at få den konservative flok til puste ud og smile bredt. Partiet har efterhånden fået en lang tradition for bare at gå tilbage og tilbage. Faktisk skal man helt tilbage til 1984 for at finde det sidste valg til Folketinget, hvor de konservative gik frem. Altså 17 år tilbage i tiden. Konservative kun nummer tre De konservative bliver kun nummer tre i den borgerlige familie, og det er slemt, når man ikke skal længere tilbage i historien end til folketingsvalget i 1990, for sidst at finde de konservative som det største borgerlige parti. Specielt ubehageligt er det, at Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti har overhalet Bendt Bendtsen og er nummer to. Den konservative politiske ordfører Lene Espersen havde denne forklaring på, at de konservative ikke får en større del i det borgerlige Danmarks medvind: »Målet har været en borgerlig regering, og det betyder, at vi ikke på alle områder har kunnet profilere os hårdt i forhold til Venstre«, sagde hun. Startede fra nul Det er nu over to år siden, at roen indtraf i partiet og derfor er det bemærkelsesværdigt, at partiets nuværende ledelse kan slippe godt af sted med at lande på et resultat, der næsten er identisk med det fra sidste valg. Det valg, der af partiet selv blev kaldt en katastrofe i 1998. Årsagen er blandt andet, at dele af partiet har følt, at de i virkeligheden begyndte ved nul procent, da Bendt Bendtsen overtog magten i august 1999. Den tidligere leder af partiet Pia Christmas-Møller giver den meget fokus på Rasmussen og Rasmussen en stor del af skylden for den beskedne fremgang på 0.2 procent af stemmerne. »Der har været en helt ekstrem fokusering på de to. Selv en Svend Auken har vi ikke hørt meget fra, og så er det altså svært at trænge igennem mediemuren«, sagde hun.