Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigii, og Lars Emil Johansen, Siumut, blev valgt til Folketinget i Grønland, hvor vælgerne først og fremmest har stemt for øget selvstændighed. IA er nu Grønlands største parti med 7.172 stemmer (31 procent af stemmerne), efterfulgt af Siumut, der går kraftigt tilbage og nu har 26,2 procent. Også Atassut fik et katastrofevalg og har 21,4 procent af de grønlandske stemmer. Demokraterne fik 19,3 procent og Kandidatforbundet 2,1 procent af stemmerne. Selvstændighed De nye grønlandske folketingsmedlemmer meddelte umiddelbart efter valget, at de vil samarbejde om øget selvstændighed i Grønland. Kuupik Kleist meddelte, at han vil sætte sig i oppositionen, mens Lars Emil Johansen ikke klart sagde, hvor han placerer sig i salen. Men traditionelt sidder Siumut med socialdemokraterne, så det er sandsynligt, at Lars Emil Johansen også placerer sig med oppositionen. Men det væsentlige er, at de to nye grønlandske folketingsmedlemmer er valgt med et klart mandat om at arbejde for større selvstændighed. Afstandtagen fra menneskesyn Kuupik Kleist tog klart afstand fra det menneskesyn, som den nye danske regering står for. Desuden vil han arbejde for, at Grønland får ejendomsretten til undergrunden ligesom Færøerne fik under Schlüter-regeringen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























