Sammenlignet med andre lande er danske børn i ganske god form. Især de danske piger er i langt bedre form end deres medsøstre i udlandet. Det kom frem onsdag på en konference om børn og motion arrangeret af Forum for Motion i Parken i København. Undersøgelser viser, at danske piger generelt er i dårligere form end danske drenge, men sammenlignet med for eksempel amerikanske piger ligger pigernes kondital pænt. Ifølge Lars Bo Andersen, lektor dr.med. ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet, er de danske piger i 20 procent bedre form end amerikanerne. Også når sammenligningen sker med vores nabo Sverige, vinder de danske børn. »Det skyldes i høj grad cyklen. Danske børn cykler mere end svenske. Det har vi til fælles med Holland og Kina«, siger Lars Bo Andersen uden i øvrigt at ville sammenligne folkesundheden i de tre lande. I dag er de ni-årige børn i Danmark i dårligere form end de var for 12 år siden. Drengenes form er forringet med otte procent, mens pigernes er faldet med fire procent.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























