Københavnerne slipper ikke af med udsigten til Barsebäck foreløbig. Den eksisterende dansk-svenske forståelse om lukning af atomkraftværket i år 2003 er urealistisk, skriver Berlingske Lørdag. Og den nytiltrådte danske regering bør i stedet indgå en ny og mere holdbar aftale om lukning af Barsebäck med den svenske regering, lyder budskabet fra Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og fra direktøren for Beredskab Storkøbenhavn, Finn Thygesen. Værkets ejer Ringhals Gruppen fastholder, at værket bør køre i fuld drift frem til år 2017, og at en egentlig nedrivning først kan begynde i 2025. »Nu gælder det om at få den bedst mulige aftale forhandlet hjem mellem de to regeringer. Og den aftale skal selvfølgelig gå på at få lukket Barsebäck hurtigst muligt. Men det er meget vigtigt at få papir på sagen, for svenskerne er tidligere løbet fra løfterne«, siger Jens Kramer Mikkelsen. Finn Thygesen, der er eneste danske repræsentant i Barsebäck-sikkerhedsudvalget, betegner en 2003-lukning af værket som urealistisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























