Læsøs førstemand, Erik Malmose fra Læsø Fælles Borgerliste, kan fortsætte som borgmester. Det stod klart lørdag efter et konstitueringsmøde i den ni mand store kommunalbestyrelse. Konstitueringen i landets mindste kommune med kun 2300 indbyggere har trukket ud, og undervejs har Venstres to mandater takket nej til et tilbud fra Socialdemokratiet og Den Nye Liste om at vælte Erik Malmose. Mangeårig borgmester Erik Malmose har sammelagt været borgmester i 24 år. Første gang fra 1970 til 1978, dernæst fra 1982 til 1990 og igen siden 1994, og dermed er han en af de nuværende borgmestre i Danmark, der i længst tid har haft borgmesterkæden om halsen. Det sidste par år har Læsø dog været ramt af politisk uro. Ballade i byrådet Konstitueringsaftalen efter sidste kommunalvalg og det brede samarbejde blev brudt, og Niels Bangsbo Andersen, der i sidste valgperiode også var var valgt på Borgerlisten, brød med borgmesteren og listen, bl.a. fordi han fandt borgmesterens ledelsesstil for enerådende. Niels Bangsbo Andersen stiftede Den Nye Liste, der skulle fravriste Erik Malmose borgmesterkæden, og valget blev da også en kæmpe lussing til borgmesteren og Læsø Fælles Borgerliste, der fik halveret sit stemmetal og antallet af mandater fra seks til tre. Alligevel lykkedes det altså veteranen Malmose at beholde borgmesterjobbet. Kun Aarup mangler Efter at borgmesteren på Læsø officielt er blevet udpeget, mangler kun Aarup Kommune på Fyn at finde en borgmester. Desuden forhandles der fortsat om, hvem der skal være førstemand i Haderslev Kommune, selv om Venstres Vagn Meck egentlig var trådt frem som borgmester i den sønderjyske domkirkeby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























