Skoler skal sammenlignes

Med offentliggørelsen af folkeskolernes karaktergennemsnit åbner undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) for en højrøstet principdiskussion om den danske folkeskole. Fra i dag kan elever og lærere, kommunalbestyrelsesmedlemmer og forældre få be- eller afkræftet alle fordomme om de enkelte skolers faglige niveau. Danmarks Lærerforening bekymret Det, mener Danmarks Lærerforening, er en helt forkert udvikling. Foreningens informationschef Søren Hansen kalder offentliggørelsen for begyndelsen på en social deroute for en række af de skoler, hvor det ligger tungt med karaktererne. Han frygter, at forældre vil gå målrettet efter, at få børnene gelejdet hen på de skoler med lokalområdets pæneste gennemsnit. »Og det vil være en helt forkert udvikling. Ikke mindst fordi karakterer slet ikke giver noget retvisende billede af den enkelte skoles kvalitet. Den her vej er fuldstændig håbløs. Man kan ikke bruge det til noget. Alle undersøgelser viser, at den sociale arv bestemmer elevernes videre færd i uddannelsessystemet«, siger Søren Hansen og fortsætter: »Det er at presse forældrene til at træffe et valg på et forkert grundlag«. Rødby til Gentofte De nye tal afslører markante forskelle mellem de enkelte skoler - også selv om skolerne havde mange afgangselever. Eksempelvis havde Bindernæs Efterskole i Rødby Kommune sidste år et karaktergennemsnit på 7,38 i mundtlig dansk for afgangseleverne i 9. klasse. Derimod havde Tranegårdsskolen i Gentofte Kommune et snit på 10,12 i samme prøve. Begge skoler havde over 30 afgangselever i 9. klasse. Offentliggørelsen af karaktergennemsnittene sker ikke direkte på Undervisningsministeriets initiativ. Under forhenværende undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) ledelse afviste ministeriet at offentliggøre tallene, da en avis søgte om aktindsigt. Den beslutning omgjorde Folketingets ombudsmand. Han ønskede tallene offentliggjort, og på den baggrund har ministeriet givet efter. Tørnæs: Større gennemsigtighed Det har imidlertid længe været Venstres ønske at sikre større åbenhed i uddannelsessektoren, hvilket også fremgår af regeringens program. Partiet stillede så sent som i oktober et beslutningsforslag i Folketinget om 'øget gennemsigtighed og åbenhed i uddannelsessektoren', og Ulla Tørnæs lægger da heller ikke skjul på, at hun ønsker større gennemskuelighed. »Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod, at man offentliggør karakterer. Men man skal være meget bevidst om, at karakterer ikke alene giver noget retvisende billede af den enkelte skoles kvaliteter. Her spiller mange andre faktorer også ind«, siger Ulla Tørnæs. Hun forestiller sig, at tallene skal kunne bruges som et værktøj for skolens brugere. Ikke et indkøbssted »Hvis det viser sig, at noget halter, har man nu mulighed for at tage kontakt til f.eks. skolebestyrelsen eller kommunalbestyrelsen og få gjort opmærksom på problemet«, siger Ulla Tørnæs. Frygter du ikke, at forældrene bruger dette værktøj til ensidigt at søge hen mod de skoler med højeste gennemsnit? »Det er klart, at det har været et af argumenterne imod det. Men jeg er overbevist om, at forældre er meget opmærksomme på, at man ikke bare skifter skole, som man skifter indkøbssted«. Test i 2. klasse Regeringen har lagt op til flere markante ændringer af den nuværende folkeskole. Bl.a. lægges op til, at eleverne helt ned til 2. klasse skal testes i dansk og matematik, hvorefter en skole på sin hjemmeside skal fremvise en årgangs resultat. SF, der er med i det nuværende folkeskoleforlig fra 1993, ser med stor bekymring på den ny regerings intentioner. »Hvis man bor i et lokalområde, så ved man jo godt, hvad der er en god og en dårlig skole. Hvis nogen lægger vægt på karakterer, så gør de det på et falsk grundlag. Det frygter jeg, at mange vil gøre. Jeg frygter også, at de forskellige folkeskoler - og de forskellige lærere - vil begynde at være optaget af, hvordan de kan få højere gennemsnit. Det er helt forkert«, siger Aage Frandsen, gruppeformand for SF.