Omkring 60 hunde mistede i aftes livet, da der udbrød brand på Nordjysk Hundeformidling på Sæbyvej 232 i Grindsted nord for Aalborg, oplyser politiet. Nordjysk Hundeformidling holder til i en fire-længet gård, hvoraf to af længerne udbrændte, mens de to andre blev røgskadet. Der var omkring 100 hunde på gården, da branden brød ud. Ifølge Aalborg Politi havde man i nat fundet genhusning til de omkring 40 overlevende på tre forskellige dyrepensioner i området. Teknikere ventes i dag at påbegynde undersøgelser af gården for om muligt at fastslå brandårsagen.
60 hunde døde ved brand
Lyt til artiklen