Medicinsk kastration til hårde sexforbrydere virker

Medicinsk kastration forhindrer hårde seksualforbrydere i at gentage alvorlige seksuelle forbrydelser. Det fastslår tidligere psykiater på Anstalten ved Herstedvester, Heidi Hansen, over for Ritzau. »Det har vi vidst hele tiden - og det har DRs journalister også«, siger Heidi Hansen. I 10 år har hun arbejdet med sexforbrydere og medicin, der skal nedsætte sexdriften hos kriminelle, der sidder i fængsel for seksuelle overgreb. Hun mener, at to journalister bag et dokumentarprogram på Danmarks Radio den 24. oktober har fejlklippet et fire timer langt interview med hende i forbindelse med et program om medicinsk kastration af grove sexkriminelle. »Jeg er rystet over den behandling, jeg fik under interviewet. Det var et fire timers forhør, og jeg har da også klaget til DR, men de afviste klagen«, siger Heidi Hansen, der i dag er psykiater på Amtssygehuset i Gentofte. Dermed bakker hun op om konklusionen på en undersøgelse, som Kriminalforsorgen har foretaget på Anstalten ved Herstedvester om behandlingens mentale og fysiske langtidsvirkning. Undersøgelsen blev offentliggjort fredag, oplyser specialkonsulent i kriminalforsorgen, Alette Reventlow. "Behandlingspersonalet vurderer, at behandlingen med medicinsk kastration minimerer risikoen for ny, alvorlig sexkriminalitet, specielt så længe behandlingen vedvarer", står der i undersøgelsens konklusion. Konklusionen står i skarp kontrast til et dokumentarprogram på Danmarks Radio den 24. oktober. Af programmet fremgik det, at flere af de seksualforbrydere, der deltager i forsøg med medicinsk kastration, alligevel begår nye forbrydelser på trods af medicinen, når de har afsonet deres straf. Men i Kriminalforsorgen afviser Alette Reventlow DR»s udlægning. »Ingen af de 39 seksualforbrydere, der undergik medicinsk behandling, har gentaget alvorlig seksualkriminalitet under behandlingen, selv om flertallet af de 39 har været dømt for alvorlige seksualforbrydelsen«, siger Alette Reventlow. Siden 1989 har der været forsøg med at give grove seksualforbrydere medicin, der nedsætter deres kønsdrift. Indtil videre har 100 været med i forsøgsordningen, der er et samarbejde mellem de ertspsykiatriske afdelinger på Risskov og Middelfart sygehuse, Odense Hospitals psykoterapeutiske afdeling og Rigshospitalets sexologiske klinik. I 1997 kom der en lovændring, der gav tilbud til alle sexkriminelle om behandling, men det er stadig kun grove sexforbrydere, der tvinges til at tage medicinen, da der kan være kraftige bivirkninger med medicinen. Efter tre år blev ordningen med medicinsk kastration til personer dømt for grove sædelighedsforbrydelser gjort permanent. »Nogle får hedeture, andre kan få vægtøgning med en kvindelig fedtfordeling, heriblandt brystudvikling, og langt de fleste bliver impotente«, siger Heidi Hansen. I en tv-udsendelse i 1995 fremgik det af et interview, at nogle medicinbrugere alligevel godt kan få rejsning, men ifølge Heidi Hansen er det en rejsning, der svarer til den små drenge kan få. Det vil sige, at de ikke kan få udløsning. Trods risici for mange bivirkninger er Heidi Hansen overrasket over, at hun har fået "ret få" klager over bivirkninger fra medicinen. Til gengæld ser hun det som et problem, at myndighederne mister muligheden for at kontrollere, om sexforbrydere, der løslades efter korte fængselsstraffe, fortsætter med at tage medicinen. Derfor foreslår hun, at en prøveløsladelse bliver betinget af, at den indsatte går med til at fortsætte med at tage medicinen. Samtidig gør hun opmærksom på, at man ikke må tage medicinen i mere end tre-fem år, da det kan give varige bivirkninger.