Forsvaret mangler en milliard

Den nye regering er forundret over, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens erklærede vilje til at støtte USA i krigen mod terrorismen tilsyneladende er ebbet ud. Socialdemokratiet tøver med at hjælpe regeringen med at finde de ekstra penge, det koster at have danske soldater i aktion på Balkan og muligvis snart i Afghanistan, og det kan forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) ganske enkelt ikke forstå. »Hvis der skal være mening og troværdighed i det, den tidligere statsminister sagde for nogle måneder siden, så går jeg ud fra, at vi møder opbakning, hvis vi kommer med nogle konstruktive modeller«, siger Jensby. Kaalund er tilbageholdende Nyrup har ikke selv markeret sig i sagen, men det har socialdemokraternes forsvarsordfører, Per Kaalund. Han er »meget tilbageholdende«, når det gælder om at finde den ekstra milliard kroner, som forsvarsministeren mener, at forsvaret kommer til at mangle i de kommende tre år - indtil det nuværende forsvarsforlig udløber. »Vi har svært ved at se, hvor man vil finde en milliard kroner til forsvaret, men det afhænger af det samlede udspil til en finanslov«, siger Per Kaalund. Dyr fred Hullet i forsvarskassen er opstået, fordi det har været dyrere at deltage i fredsbevarende operationer på Balkan, end man havde regnet med. Og med udsigten til en ny indsats i Afghanistan, ser udgifterne ikke just ud til at blive mindre. »Hvis vi kører på det niveau, vi har nu på Balkan - og yderligere skal sende soldater til Afghanistan - så kommer vi op på et overtræk på en milliard, når forligsperioden udløber ultimo 2004«, siger forsvarsministeren. Lige nu overvejer man i forsvarsministeriet, hvordan pengene skal findes. Da Forsvaret hvert år har lov til at overtrække kontoen med godt en halv milliard kroner, er det ikke tvingende nødvendigt at bygge den manglende milliard ind i finansloven for 2002. Men det ville være rart, hvis man hurtigt kunne få afklaret, hvor pengene skal komme fra, siger Svend Aage Jensby. Han hæfter sig ved, at man i Nyrupregeringens tid overtrak kontoen med cirka 450 millioner kroner, hvilket de daværende oppositionspartier Venstre og de konservative ikke har protesteret imod. Konservative er villige Den konservative formand for Forsvarsudvalget, Helge Adam Møller, erklærer sig villig til at bryde forsvarsforliget og svinge over til et flertal med Dansk Folkeparti, hvis socialdemokraterne ikke vil være med. Det vil Svend Aage Jensby ikke kommentere, men han siger: »Det har jo altid været utrolig vigtigt, at der er så bred en politisk opbakning som muligt bag dansk forsvar. Vi har støttet den tidligere regering i alle forsvarsspørgsmål, og jeg håber, den linje kan fortsætte, og at Socialdemokratiet ikke vil til at føre fodnotepolitik igen«. DF på spring Ud over V, K og S er de radikale og Kristeligt Folkeparti med i forsvarsforliget. Mens de kristelige er klar til en hurtig aftale om flere penge til forsvaret, mener de radikale, at pengene skal findes inden for det eksisterende forsvarsbudget. Dansk Folkeparti er mere end villig til at springe til, hvis Socialdemokratiet og de radikale springer fra. Pengene til forsvarets internationale indsats kan passende skæres fra ulandsbistanden, mener partiet. »Hvis vi skal lave en fredsbevarende styrke, så får den som hovedformål at genoprette området til en stand, hvor man kan klare sig selv. Så det er nærmest en ulandsindsats, vi skal yde«, siger Peter Skaarup, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, til Ritzau. SF siger nej Ude på sidelinjen står SF og appellerer til S og R om at sige nej til øgede forsvarsudgifter. Forsvarsordfører Villy Søvndal kalder det »galimatias« at »hoppe med« på regeringens vogn.