Danske lufthavne har ingen planer om at følge eksemplet fra den schweiziske lufthavn Zürich, hvor passagerer til USA fra 1. juledag af sikkerhedshensyn skal tage skoene af og lade dem røntgenfotografere, inden de rejsende går om bord på flyet. »Amerikanerne har det med at indføre regler på andres vegne, og det er muligt, de har bedt Zürich om det. Hvis de beder os om det, vil vi tage betaling for det. Vi retter os efter de danske myndigheder. Amerikanerne har endnu ikke kunnet lovgive i Danmark«, siger driftschef Anders Maegaard fra Københavns Lufthavn i Kastrup til Ritzau. De nye skrappe sikkerhedsforskrifter kommer efter episoden i lørdags, da en mand med plastisk sprængstof i skoene steg på et American Airlines-fly fra Paris til Miami. Manden forsøgte under flyvningen at antænde sprængstoffet, men blev overmandet af flypersonale og medpassagerer.
Ingen røntgencheck af sko i danske lufthavne
Lyt til artiklen