Juledekoration forårsagede storbrand på Vesterbro

Lyt til artiklen

En juledekoration, der kom for tæt på et gardin, menes at være årsagen til, at en ejendom på Vesterbrogade 94 i København blev raseret af en storbrand. Syv personer blev tirsdag bragt til hospitalet med mindre forbrændinger og lettere røgforgiftning, og 74 beboere blev evakueret. Her til morgen fik den kraftige blæst af og til stadig ilden til pludseligt at blusse op hist og pist, men ellers var branden under kontrol. Ejendommen huser et pensionat med klubværelser, hvor der var 108 personer tilmeldt. På et tidspunkt frygtede både politiet og brandvæsnet, at der var beboere, der ikke nåede at komme ud og derfor er omkommet i flammerne. Men nu vurderes risikoen for at finde omkomne til at være meget lille. Trafikken gik i stå Onsdag morgen har branden skabt kaos i trafikken ind til byens centrum. Vesterbrogade har i timevis været afspærret, men brandvæsenet arbejdede i bygningen. Branden startede kort efter klokken 20 nytårsdag, og Rigshospitalets Traumecenter samt skadestuerne på sygehusene omkring København blev alarmeret. Først ved 23-tiden var branden under kontrol, og sygehusalarmen kunne afblæses. De evakuerede beboere blev i tre HT-busser bragt til en skole på Amager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her