Den elektroniske kommunikation vil æde sig yderligere ind på brevposten i år, og Post Danmark forudser et nyt fald på kerneområdet i 2002, skriver Dagbladet Børsen i dag. »Vi forventer et fortsat fald for breve i 2002, omend det ikke bliver dramatisk«, siger Post Danmarks adm. direktør Helge Israelsen til avisen. E-breve stjæler markedet »Nedgangen skyldes dels den generelle afmatning, dels at den elektroniske kommunitaion æder sig ind på vores vigtigste forretningsområde, forklarer Helge Israelsen, som erkender, at e-mails har stjålet en del af markedet. Post-direktøren kan ikke garantere, at konkurrencesituationen ikke vil udløse fyringer i firmaet.
Post Danmark venter ny nedgang i år
Lyt til artiklen