En kun 16-årig dreng sigtet for bankrøveri i Hedehusene har de seneste tre uger siddet varetægtsfængslet sammen med voksne kriminelle, selv om hans unge alder egentlig berettiger ham til surrogatfængsling på en institution. Derfor forsøger hans forsvarer nu at få indbragt sagen for Højesteret, da han mener, det er et brud på FNs Børneretskonvention. Det skriver Dagbladet Roskilde Tidende fredag. Torsdag blev den 16-åriges varetægtsfængsling forlænget med yderligere fire uger - og det skal stadig foregå sammen med de voksne arrestanter. Anklageren i sagen understregede, at den 16-årige tidligere er stukket af fra anbringelse i surrogatfængsel. Hvis han er på fri fod, er der stor risiko for, at han kan påvirke efterforskningen, mente anklageren. Indbragt til Procesbevillingnævn Forsvarer Frank Wenzel har indbragt fængslingen for Procesbevillingnævnet, der i øjeblikket overvejer, om sagen er principiel nok til at komme i Højesteret. »Den skal igennem to led, da det først skal afgøres, om Højesteret overhovedet skal behandle sagen. Men jeg tror, at vi har gode chancer for at få sagen for Højesteret, for sagen er usædvanlig«, sagde Frank Wenzel efter retsmødet, skriver avisen. Den 16-årige mand sigtes for at have medvirket til et røveri mod BG Bank i Hedehusene den 11. december, hvor tre mænd slap af sted med 100.000 kroner. To mænd trængte ind i banken og truede med en pistol personalet til at udlevere pengene, mens en tredje ventede i en bil, som alle tre stak af i efter røveriet. Efter den 16-årige blev varetægtsfængslet første gang, kærede han kendelsen til landsretten, der stadfæstede fængslingen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce