DF: Skrot partistøtten

Dansk Folkeparti møder op til forhandlingerne om næste års finanslov med et krav om at afskaffe partistøtten. Den blev for fem år siden firedoblet og koster i år statskassen 80 mio. kr. Spareforslaget afvises af de konservative, men modtages med interesse i Venstre. Vil bevare gruppestøtte »Partierne er private foreninger, og som sådan bør de leve af kontingent fra deres medlemmer. Efter vores opfattelse kan vi helt skrotte partistøtten«, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. Dansk Folkeparti vil bevare den gruppestøtte, som partierne får til deres arbejde i Folketinget. Til gengæld vil partiet af med den partistøtte, der går til partiorganisationerne. I år får partierne 23,25 kroner årligt for hver stemme. Firedoblede partistøtte I 1995 blev den direkte partistøtte firedoblet efter en aftale mellem den daværende S-R-CD-regering og de konservative. Både Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Enhedslisten stemte dengang imod. Venstre erklærer sig da også parat til at se på Dansk Folkepartis spareforslag. Men ikke på finansloven for i år. »Vi kan ikke fjerne partistøtten for i år med et pennestrøg på et så sent tidspunkt, hvor partierne har kalkuleret med den. Men på et senere tidspunkt er vi parate til at diskutere det«, siger gruppeformand Christian Mejdahl (V). Den holdning deles ikke af regeringspartneren. »Min holdning er, at vi skal stå ved vores forlig. Vi mente i 1995, at det var rigtigt at styrke partierne til at modstå blandt andet øget lobbyisme. Det tog vi en masse øretæver for, men jeg mener stadig, at det var en rigtig beslutning«, siger finansordfører Gitte Seeberg (K). V: Mindre åbenhed Hvis Venstre skal være med til at droppe partistøtten, vil partiet samtidig have fjernet reglen om, at bidragyderne skal offentliggøres, hvis de giver mere end 20.000 kr. Den regel vil Dansk Folkeparti til gengæld gerne bevare. »De store bidrag bliver jo som regel givet af organisationer eller firmaer, der bidrager på vegne af andre. Så bør der være åbenhed«, siger Thulesen Dahl. Dansk Folkepartis krav vil indgå i forhandlingerne om de besparelser på nævn, råd, puljer, tilskud og institutioner, som VK-regeringen er ved at lægge allersidste hånd på. Sparelisten skal endeligt godkendes af regeringens koordinationsudvalg i dag. Sparekniven over udlændingeområdet Når forhandlingerne om finansloven går i gang i februar, vil Dansk Folkeparti også kræve, at institutioner på udlændingeområdet rammes af sparekniven. »Udlændingeområdet skal være med i samme omfang som andre områder. Ellers kan vi ikke være med til at stemme for den besparelse«, siger Kristian Thulesen Dahl. Dansk Folkeparti har ikke lagt sig fast på, hvordan udlændingeområdet skal rammes. Men blandt sparemulighederne er Nævnet for Etnisk Ligestilling, IND-sam og Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. Offentliggøres 29. januar VK-regeringens forslag til finanslov sendes til trykning i slutningen af ugen og offentliggøres 29. januar. I alt vil den indeholde besparelser på omkring syv mia. kr. ud af det samlede statsbudget på omkring 425 mia. kr. Ministerierne har udmøntet et sparekrav på en procent i år. Samtidig har finansminister Thor Pedersen (V) krævet, at der i også i de kommende år effektiviseres, så der i 2005 spares syv pct. Det svarer til en produktivitetsudvikling på omkring to pct. årligt. Besparelserne skal bruges på kerneområder i velfærdssamfundet. Serviceforbedringer »Besparelser på administration i staten til brug for serviceforbedringer er således udtryk for politisk prioritering«, fastslår Thor Pedersen i en pressemeddelelse. Spareambitionerne har skabt frygt for massefyringer i staten. Thor Pedersen afviser ikke afskedigelser, men han oplyser, at personalereduktionen primært skal ske ved naturlig afgang og færre nyansættelser i staten. Politisk tegner alt til, at finansloven for i år vil blive forhandlet på plads med Dansk Folkeparti. Efter forhandlinger i februar ventes finansloven vedtaget midt i marts.