Fyresedlerne er ikke skrevet under endnu, men finanslov 2002 kommer til at koste masser af stillinger i det opsplittede Miljø- og Energiministerium og mange af dets styrelser, råd og nævn. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) fastslår, at partierne i regeringen bestemt ikke har lagt skjul på, at de gik til valg på at forbedre sundhedsvæsenet og velfærden. »Det koster penge, og dem skal vi finde. Så det har hele tiden stået klart, at Miljøministeriet også skal yde sit bidrag ved at finde besparelser på budgettet«, siger Hans Chr. Schmidt via sit sekretariat. Miljøbistand beskæres Ministeren vil ikke oplyse, hvor store besparelser, der bliver tale om, men meget tyder på, at Svend Aukens (S) gamle ministerium inklusive miljøbistand til ulande og Østeuropa bliver beskåret med over en milliard kroner. Heraf kommer Energistyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet til at bidrage med op mod 500 millioner kroner. Truede fonde Hans Chr. Schmidt påpeger, at der har været en kraftigt vækst i Miljø- og Energiministeriet - en vækst, der især skyldes erhvervslivets CO2-afgifter, der bliver betalt tilbage til de berørte brancher, og den stigende miljøbistand ud af landet. Truet af lukning er blandt andet Elsparefonden, Energimiljørådet, tilskud til grøn energi og energibesparelser, Naturrådet, Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje. En lukning af Den Grønne Fond vil ramme mange foreninger og netværk. Sidste år fik Grøn Information, regnskovsgruppen Nepenthes, Danmarks Naturfredningsforening, NOAH, Landsforeningen Levende Hav, Grønne Familier, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Det Økologisk Råd, Øko-Net og Danmarks Aktive Forbrugere betydelig støtte fra staten via Den Grønne Fond. Tillid afgørende »For mig er det helt indlysende, at miljøindsatsen består af meget, meget mere end penge. En hovedopgave for mig bliver at fastholde den folkelige opbakning til miljøindsatsen. For tilliden mellem myndighederne og befolkning vil være langt mere afgørende for fremtidens miljø end penge, puljer, råd og nævn«, siger Hans Chr. Schmidt. På energiområdet har Finansministeriet til en start givet Energistyrelsen afslag på at bevilge 11 millioner kroner til Sol-1000-projektet, selv om der har været interesse fra landets husejere til at sætte miljøvenlige solceller på deres tag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























