Harry Potter går til kamp mod mobning

Lyt til artiklen

Børns Vilkår vil bruge Harry Potter-figuren til bekæmpe mobning i folkeskolen. Harry Potter skal lære børnene, at de skal gribe ind og hjælpe de klassekammerater, som bliver mobbet, skriver den københavnske gratisavis URBAN. På en konference om mobning sidst på måneden sætter Børns Vilkår fokus på de børn, som ser mobning, men ikke griber ind. Det vil de gøre ved at få lærerne til at diskutere Harry Potter og andre helte-figurer med børnene. »I Harry Potter-bøgerne forekommer der også mobning. En af eleverne på troldmandsskolen bliver mobbet af læreren, og Harry Potter kommer eleven til undsætning og tager ham i forsvar«, forklarer Helle Rabøl Hansen, som er juridisk medarbejder i Børns Vilkår og initiativtager til den nye kampagne. »Vi skal have børnene til at reflektere over deres egen opførsel og få dem til at forstå, at selv om de ikke direkte mobber, kan de have en afgørende indflydelse på, om der forekommer mobning i deres klasse eller ej. Vi har en tilskuermentalitet i Danmark, hvor man er bange for at blande sig. Men man skal blande sig, når man støder på mobning, både som elev og som lærer. Eventyrverdenen skal fungere som inspiration for børnene«. »I eventyr kommer riddere og troldmænd de forsvarsløse til undsætning, og det er sådanne værdier børnene skal lære«, siger Helle Rabøl Hansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her