EU-modstandere afviser frist til 15. januar

Lyt til artiklen

Folketingets EU-skeptikere får frist til den 15. januar til at finde en fælles repræsentant til det europæiske konvent, som skal begynde sit arbejde i marts. EU-modstanderne afviser imidlertid dén tidsfrist. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og JuniBevægelsen er enige om at anbefale Drude Dahlerup fra JuniBevægelsen, men regeringen afviser at give pladsen til en ikke folkevalgt repræsentant. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviste dog forslaget og henviste til at EU-topmødet i Laeken gjorde det klart , at repræsentanterne skal komme fra de nationale parlamenter. Hvis ikke Folketingets EU-skeptiske partier finder en repræsentant inden 15. januar, vil tingets borgerlige valgforbund udpege repræsentanten, der fortsat bør være en EU-skeptiker, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved sit ugentlige pressemøde tirsdag. Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, beskyldte tirsdag i Folketingets spørgetime statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at lege kispus med EU-modstanderne. Han har tilbudt dem Venstres plads i konventet, men SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti kan ikke enes om en kandidat fra Folketinget. »Det er noget pjat. Det borgerlige valgforbund kan indkaldes i morgen. Dette kispus er ikke værdigt«, sagde DFs gruppeformand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her