Videreuddannelsen til speciallæge bliver ikke forsinket som følge af regeringens udgiftsstop. Finansministeriet har givet dispensation til Sundhedsstyrelsen, så kurserne bliver gennemført som planlagt. »Vi er glade for, at arbejdet ikke går i stå. Med hele debatten om sundhedsvæsenet er det klart, at vi ikke skal forsinke uddannelsen af en af systemets krumtappe - speciallægerne«, siger overlæge Karsten Bech, Sundhedsstyrelsen. Han tilføjer, at det også ville have været et meget dårligt signal at sende netop nu, hvor man er i færd med at finde ud af, hvordan læger skal videreuddannes til speciallæger i fremtiden. Repræsentanter for de lægelige specialer har taget fat på drøftelserne af, hvordan uddannelsen af speciallæger kan forbedres, så den på samme tid bliver bedre og kan gennemføres på kortere tid. Arbejdet med omlægning af uddannelsen skal være afsluttet ved årets udgang.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























